Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
bred til med mit Arbeide, saa skulde jeg være tilfreds ved at have
levet...... .Jeg ser Ludvig Kr. Daa skriver „Tidstavler" —
det er vist interessante og storslaaede Opfatninger som sædvanligt
fra den Kar; det er ellers underligt, at han altid i sit lange Liv
har faldt saa skjevt ind i den praktiske Politik. Det er to Sager
at være politisk Litterater og at være praktisk Politiker. Men den
Mand minder mig altid om ile gamle Kjæmper, naar han er ude
at færdes, og saa har han en slig, mig velbehagelig, kongelig
Foragt for „hvad Godtfolk mener" — den Gud, som nutildags altfor
slavisk dyrkes i vort Land som andetsteds.
Af Brev til Ingeniør Soot, Amerika.1)
Kjære Even!
Vi have begge Vinter nu: Du og Bergitte i Amerika under
mine Fodsaaler, jeg her i Norge: 1 længes tilbage, medens jeg
vilde give, jeg ved ikke hvad for at leve i Amerika et Par Aar og
studere denne Stats Forfatning. Det er Fremtiden, som ligger der
i Vest bag de snehvide Bølgers Bjerge, Fremtiden endnu raa og
uopdragen og ubehagelig for en humaniseret Europæer. I Frankrige
er Fremtiden formet ind i det napoleonske Stabssystem, det eneste,
hvori det ialfald i dette Land kan tinde Hvile uden at forstyrre
Ordenen og Samfundsroligheden. Hos os i Norge ere vi derimod
det stik modsatte af Frankrige, f Ordet, Formaliteten, ere vi frie,
frie som faa, i Realiteten, vor egen Klargjorthed om Friheden og
Vilje til at underkaste os dens besværlige Conseqvenser med Løn
til Almenoplysning, Jury, o. s. v. er vi derimod umaadelig tilbage.
Skal Friheden da koste Penge spørger Folk? Skal vi lønne
Skolelærere? Skal Friheden da koste Arbeide og personlig
Anstrengelse, skal vi altsaa være Jurymænd og underkastet almindelig
Værnepligt? „Nei det vil vi ikke." Var det ikke ukjærligt, saa
vilde jeg ofte tænke, at det var bedrøveligt at leve i et Land, hvor
Alt fryser, selv dets egen herlige Historie og dets egne Mænds
’) Brevet er ikke duteret, men skrevet i Lies forlovelsestid. Ingeuior Soot
var en svoger af Jonas Lie, gift med lians hustrus soster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
