Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Kalven eller Grisen, som han havde gjød op, i nærmeste By til de
Priser, de der holdt. Det gik, saa Bonden vandt sin trygge
nationale .KresstiIling. Men nu — gaar der et Lokomotiv henne paa
Prærierne i Amerika, og det trækker en stor Plog efter sig i en
Fure, som er en Mil lang, og gaar saa tilbage igjen og lægger en
næste Fure regelmæssig som et Urværk. Og, naar Hveden og
Havren er hostet, tærsker Damptærskemaskinen tusinder Bushels
om Dagen, og de fores ligesom de Millioner »Svin, der gaar
igjennem Maskinen i Chicago, — paa de af Storkapitalen lagte
billige Jern- og Dampskibsveie til Europa for sammen med
Skibsladninger af frossent Kjød fra La Plata eller Faarekjød fra
Australien —, at made Europa. Det er den „ny Tid" det! Og der
staar Bonden. Om han saa sætter Brækstangen i Jorden, til det
sortner for Øjnene, kan lian i Længden ikke mere med sit
Haandens Arbejde konkurrere merl Maskinerne end den gamle
Haand-sununerske nied Symaskinen, end Middelalderens Haand værker og
Laugsmaud med Fabriken! Der staar han — med den ny Tids
Fornødenheder, en Mand af vor Tid behøver Kaffe, Sukker, Tobak,
en Avis, Adgang til Bøger og andre Klæder end Vadmel for at
opretholde sig og sine i et nogenlunde menneskeværdigt. Niveau;
— og med den gamle Tids Produktionsmaade! Han udbyder
Kalven, han har gjøelet op til Jul, og Grisen og Fløden og Melken
og Korntønden; og skulde lian gjøre op alt, hvad det har kostet
ham at faa det frem og til Markeds, blev det pene Penge. Men
Grisen fra Amerika siger: Nøf kof, og Havren og Hveden fra
Prærie-Farmerne og Kjødet fra La Plata og Faarekjødet fra
Australien — nøf kof allesammen! Og Tilbagegangen i Velstand,
Dilferentsen mellem, hvad" Bonden maa lia, og Verdensmarkedets Pris,
— det er akkurat Jordbrugets Pantegjeld, der stiger og stiger.
Det er Smaafolkets Kamp mod Storkapitalen, den „ny Tid",
Bonden har over sig. Han staar økonomisk midt i den, ligesom
lians Land staar politisk midt i den; thi de smaa Samfund trues
bardt med at opsluges i Konkurrencen med de saa overmægtige
Kulturstater. Og saa mener han kunne stænge Tidens blaasende
Vejr ude!
Istedetfor at staa halv ruineret og nægte „Tiden", vilde jeg
heller foreslaa, at man aabnede Øjne og Hjerte for den Politik, som
forstaar at annamme den ny Tids Aand og ta den ind som en
drivende Kraft i Folkets Liv. For der, ene der, ligger Lands-
y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
