Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
trænges god fred og meget andet —, hvis hun
skal faa glæde af sig selv med tiden, ind in sig.
Moderen.
Jeg begriber ikke alt det, han gaar her og
anker paa.
Otar
som har staat urørlig.
Saa jeg forstyrrer nu — —
Moderen
falder ind.
Du skal ikke ta dig nær af det, Otar, for
lærer han dig først rigtig at kjende, saa. — Han
ser nu saa inderlig fornøiet ud, naar han gaar
der og gir fra sig alt det, som værker i ham,
saa at jeg tror nu ikke, han mener det saa
slemt, som sligt høres. Han har nu alletider
været tærgendes af sig; men ikke for det,
Johanne og vi alle er nu saapas glad i ham. —
Det var jo salig Sylow ogsaa, saa syg han var.
Altid slig stas, naar den broren kom til byen.
Saan kjærlighed skulde en ikke ha set,
endskjønt de ikke havde samme mor, bare samme
far. Han havde arvet. Ja, ikke salig Sylow
da, men han derinde. Saa drog han over havet
for at lære sig til at se verden »fra oven«, sa
han. Hvad for styggedom han har sét, det ved
jeg ikke; snillere var han nu før, dengang vi
var sammen i Bergen. Skjønt stiklendes var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
