Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
han nu altider. Sylow lo sig ofte fordærvet.
Engang fik han virkelig ondt, der han laa,
stakkar, af al den rystelse i kroppen. Da lo
broren selv med og Johanne. Ja, jeg og, endda
jeg ikke forstod en muk af alt det, lian gik og
faksed for dem. Saa syg Sylow var, kravse sig.
til at skrive til broren, skulde han ligevel. Saa
blev det saa rent galt med ham —, ja, du var
jo kommet alt, du Otar —, da det stod paa
tryk at læse om skibet paa havsens bund, og
Sylow trode, at broren var gaat i dybet for
aldrig at bli mere seendes for nogen af os,
da hun graater knak det over med ham, og angsten
kom paa ham for at dø fra os stakler, skjønt
Johanne klared pianoet sit godt allerede
dengang, sa de, som forstod sig paa det, og kosted
paa hende til at uddanne sig her i byen. Ja;
dette altsammen ved du jo før, Otar, hun tømr
taarerne — Ja det er sandt, det var jo det, at
onkel Sylow stikler slig. Jeg tror, han maa være
skinsyg paa dig. Johannemor er han jo saa
inderlig overvældendes glad i og tror, at ingen
kan magte at gjøre det godt nok for hende, og
derfor og for salig Sylow sin skyld tilgir jeg
ham saa inderlig, at han tærger mig stakkars
kræk; — og alle de urimeligheder han ellers
gaar her og fryder sig ved. Betaler godt for
sig, det gjør han, det er en velsignelse, pen og
pyntelig er han ogsaa paa sit værelse, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
