Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Johanne
usikker.
Jeg — jeg forstaar dig ikke, Otar.
Otar
puster tungt.
Aa nei, du kan — det gjør du vei ikke.
Jeg ved — det han sa din onkel — troede —
at han alene vidste, at jeg piner og saarer dig,
ofte, fordi jeg er — tar mig nær af mangt, at
jeg kan blive skinsyg paa saa meget —, jeg
ved alt det, har altid vidst det; — men en ting
skal du erkjende, jeg har aldrig pint — plaget dig
med kjærtegn —, fordi jeg — kunde mærke —,
at det var — ikke var dig til glæde. Ikke
sandt, Johanne?
Johanne
ser ned og hvisker.
Jo, Otar.
Otar.
Sig mig, at du kan forstaa, at jeg har
Været — Vist dig — StOrt hensyn? Johanne svarer
ikke, bare ser ned Ja, jeg kan tilstaa -— bekjende for
dig, at det ikke er — ikke altid har været
let —, og tyngre at holde blir det — for hver
dag.
Johanne
i samme stilling, hviskende.
Otar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
