Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Otar.
Ja, for jeg er mere end glad i dig. nærmere
Jeg elsker dig, Johanne, over hende, bevæget Jeg har
bedt til Gud om kræfter til at stænge igjen for
det, som bryder slig paa —, som hutrer efter
solens lys. Jeg har bedt —, at han engang — at
du engang maatte bringe vaar —, det varmende,
som løsned og tøed op; men han vil ikke —
har ikke villet høre mig. Nu er jeg opraad,
Johanne —, ræd. For trøsten — det, som jeg
har haabet — ventet paa, som jeg har tigget
om — for at kunne stagge al længselen — efter
dig, den — ligesom svinder — siger bort. Jeg
er ikke mere tryg. Forstaar du nu, — Johanne?
Johanne
næsten med angst.
Nei, Otar! Du ved jo, at jeg skal bli din
hustru, saasandt der er en gud i himmelen. —
Otar
ser længe paa hende uden at svare.
Du er et barn, Johanne, — saa flinkt, saa
voksent det er, det, du ellers gjør. Et
godtroende barn er du, pludselig og det benytter han
sig af, for helt at faa dig over til sig, — Johanne
gjør en bevægelse paa det vis, at du gaar den veien,
han vil føre — holde aaben for dig. Den løber
ikke ved siden, hvor min skal traakkes op, det
ved han saa godt. Du, Johanne, lever i dit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
