Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
letlivede byfyrer. ser paa hende, stærkt Det er du for
god til, du ! Stryger sig gjennem haaret, roligere Min gjæming,
den gaar did, jeg sa dig. Did han bad dig gaa
med, din far — i sin sidste stund. Johanne tar sig for
brystet, otar bevæget Ja, Johanne, det var som talte jeg
med ham om os — efterpaa jeg saa — da det
blev klart for mig, hvad det var inderst inde,
som gnaved paa lykkeroden, den vi maa værge.
Jeg bad til Gud: gi mig et tegn! Du ved, jeg
tror paa svar i slige stunder — ogsaa fra dem,
en har kjær hernede. Gi mig et svar, som
siger, at jeg har ret! Og ved du, Johanne, det
var ikke tænkt, før jeg saa — fik øie paa —
fra himmelen udaf mørket og did ind igjen, et
stjerneskud, lige over her vi bor. Tilfældet —
at’ jeg skulde se det —, tog jeg som et svar.
Jeg sprang op og nedover. Det var et billed,
syntes jeg, paa al forfængelighed, derfra den
kommer, og did den gaar, bare nuets lys, som
blænder og forsvinder. Saa mødes jeg af ham
— en af dem, som hölder inde Sinne tog mig, jeg
gik for ikke at gjøre det —, jeg kunde angre,
som du sa. Saa hørte jeg, han blev, og saa
bragte jeg lampen.
Johanne
bleg, anspændt, reiser sig.
Hvorfor det, Otar?
Otar
hidsig.
Synes du, det passer sig —, er sømmeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
