Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’7’
ikke sagt til nogen om alt det, jeg har strævet
alene, ofte om natten, ved pianoet, naar jeg
sad og øved uden at faa det til, frem og
tilbage, frem og tilbage uden lyd, til solen kom.
Nei, bare det, som brød frem i glæden, jubelen
over det ny, jeg saa og rak op til —, at mine
evner naaed længer — pludselig — end jeg
troede, de magted —, alt det har jeg git dere
af hele mit hjærte. Kan du huske: Kom her,
mor, Otar, se her, hør! Og senere onkel, som
var søt og fryded sig, han ogsaa, og saa de
andre, som forstod det endnu bedre. Men
alligevel, hvert hyggeligt ord fra dere herhjemme
gav mod. Jeg syntes jeg havde vundet ind for
hver gang —. Jeg blev saa lykkelig! Det var
vist barnagtigt, du; men det er nu saan da.
Og dette, som er mit liv, som jeg havde tænkt
skulde bare bli godt for os alle, ikke ondt for
nogen, det har du gaat og været syg over af
styg misundelse! Og staat bag mig med onde
øine og hørt paa og ønsket ud af verden, eller
at det ikke skulde bli til mere end legetøi for
dig og mig!
Otar.
Dette er ikke sandt, du vrænger, du —
Johanne
samtidig, stigende.
Jo, jo, det er sandt: Du hader min kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
