Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Farmors søskende og deres efterkommere - B. Sigrid Høisen (1758-1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
til sine døire paa Stendahl ved Trondhjem, hvor hun døde 1840. Dette
skulde jo tyde paa, at hun likte sig bedre hos døtrene end hos sønnen
og sønnekonen paa Høiseu; jeg har dog ikke hørt noget særligt derom.
Sigrid havde kaar fra Høisen, der uuder opholdet paa Stendahl blev
betalt hende med, saavidt jeg ved, 30 spd. aarlig.
Sigrid skal have været liden og spædlemmet. Hun omtales som
meget dygtig og foretagsom, nøieseende og bestemt og et stort
ordensmenneske. Om Ilandes foretagsomhed er der mange fortællinger,
saaledes at hun bare med hjælp af ryssen (sine sinaagutter) tomrede op
sæterhuse, ryddede og grøftede sætervolden, Og der kunde jo være behov
for driitighed fra konens side paa Høisen, der dengang var saagodt som et
nybygge, da det var hendes svigeifar Sonvis, som i förste halvdel af
forrige aarhundrede havde ryddet og bygget der.
Baade Sigrid og ialfald flere af hendes børn, om ikke alle, ligesom
mange af de yigre efterkommere, liørfe til den haugianske vennekreds.
Ole og Sigrid Høisen havde mange børn, jeg ved om 10,
Brynhild, Sønvis, Esten, Ingrid, John, Barbro, Beret, Ole,
Sigrid og Ingulf, alle fars søskendebørn.
Af disse døde Ingrid som barn, og der var kanske 2 piger
af det navn. Esten døde ogsaa som gut eller halvvoksen. Han var da
borte hos andre, jeg ved ikke hvor; men moren kom til ham paa
sottesengen.
De andre 8 blev alle voksne, og 6 af dem har efterladt sig en
overmaade talrig efterslegt, som navnlig bor i Østerdalen og
Trøndela-gen, og af hvilke flere er baade meget velhavende og meget auseede folk.
Børnene paa Høisen var de eneste søskendebørn, far og hans
søskende kjendte noget til paa sin mors side. Da vore bedsteforældre
forlod Narjordet i 1810, var børnene paa Høisen fra 32 til 10 aar, og
flere af de ældste var allerede da gifte.
Om disse børn henvises til slegtregistret; men enkelte af dem
skal lier kortelig omtales.
Den ældste sen Søn vis var et kunstnerisk og mekanisk
bygdegeni, han var maler af profession, men forsøgte sig ogsaa som smed,
blikkenslager, snedker og i andre haaudverk, saaledes byggede han et
li let orgel. Det var en begavet kar, men kanske noget vidtløftig eller
ustadig af sig. Han blev i aarhundredets begyndelse gift m^d en
gaard-jente paa søndre Holemoen i Tonset, og paa denne gaard boede senere
hans søn og nu hans sønnesøn og navne, begge som malere og
gaard-brugere. Fire aar før sin død reiste han til Nordland, hvor han døde i
Lødingen; om han der kjøbte gaard, ved jeg ikke. Da hans morbror
Ingulf i et brev til Utheim siger, at han „flyttede tilbage fra Nordland",
maa han altsaa ogsaa før have boet der, naar, hvor og hvorlænge, ved
jeg ikke. I 1828 spurgte farbror Esten ham, om han vilde sende ham
nogle maleropskrifter; det vilde han ikke, men var derimod villig til,
hvis han kom til ham, at lære ham saameget som muligt paa kort tid.
Gaarden Høisen blev overtaget af den yngre søn John, hvis
hustru efter c. 30 aars egteskab døde i 1840 efter et langt sygeleie.
Deres eneste datter, Sigrid, var i en overmaade ung alder bleven gift
mud Ole Thomasen Hosøien, som nedstammede, saavidt jeg ved, i
lige linje fra Hans Aasen, der i 1620 opdagede Røros kobberverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
