Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Farmors søskende og deres efterkommere - E. Ingulf Os (1777—1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
og Sofia. Peder er gift med datter af lensmand Thoresen paa Tønset.
De har mange børn, af hvilke de fleste nu er gifte. Peder Aas er en
ivrig og udpræget politisk og kirkelig interesseret frihedsmand. Han fik
allerede for 12 aar siden bygget et ungdomslokale „Morgenraden", det
første i Østerdalen iallald. Søsteren Sofia Aas havde af sin far faaet
gaarden Osmoen tæt ved og boede her til sin død 1894. Begge disse
søskende har samlet sig en efter forholdene stor formue.
Ingrid Ingulfsdatter blev gift paa Løvnesset med fari
tremenning Nils Svendsen (side 3). Der var i Ingrids væsen noget
overmaade livligt, som mindede om Esten Strøm; men hendes noget flagrende
væsen tydede kanske ikke paa megen dybde. Paa Løvnesset er der i
den senere tid gaaet økonomisk tilbage, idet sønnen Svend ved uheld
og kautionsforpligtelser kom i stor gjæld. En af hans senner bor nu
paa gaarden.
Ingulf Os’ to sønner Esten og Lars blev begge gifte i ung
alder med to søstre, Kirsten og Johanna, der var deres og ogsaa fars
tremenninger, nemlig døtre af oldefars forannævnte brordatter Gertrud
J ohnsdatter (side,19). Esten og Lars delte farens gaard mellem sig, saaledes
at Lars blev boende i selve Nysen, medens Esten flyttede ud og
byggede i 1837 paa Nymoen. Han var i 1836 bleven skolelærer, og vaaren
1841 var lian i 2 maaneder hos sin fætter P. Johnsen i Meråker for at
sætte sig ind i hans undervisningsmethode. Noget »enere skrev hans far :
„Denne min søn har bestandig paastaaet at ville reise til ot seminarium;
men dette har jeg ligesaa standhaftig sat inig imod,paa grund af at jeg
anser det for unødvendigt, da Esten maaske inden kort tid maa forlade
skolen og antage gaardsdriften i mit sted; men at han besøgte Peder
Johnsen og forblev hos ham i hans skole, bifaldt jeg gjerne, da disse
tvende i al magelighed kundi ræsonnere om lærdommen og føre sig
saramo til saa god nytte som muligt, og derover er jeg vei fornøiet."
Esten vedblev dog at være skolelærer til sin død. Han „var en
stille, bramfri mand, omfattende sin skolegjerning med den største iver og
omhu og sine skolebørn med den varmeste kjærlighed." Disse udtalelser
passer med det indtryk, jeg fik, og jeg vil tilføie, at han var meget
religiøs. Han døde allerede 1869 af nervefeber; men hang enke lever
endnu.
Esten Os havde 2 børn, sønnen Ingulf, der er eier af farens
gaard, en stilfærdig, tilbageholdende karakter, men driftig jordbruger og
formuende mand, j,amt datteren Ingrid, der blev gift med Schweizeren
Schärer, der kom til Os som meieribestyrer. De kjøbte i 1860 den fra
Bjørnsons fortællinger kjendte gaard Bjørgan i Kvikne,[hvor bror Peder
besøgte dem i 1862. Af den brevveksling, jeg iaar har havt med
IngridSchärer, fremgaar det, at hun er en kundskabsrig, oplyst og
aandelig interesseret kvinde, og jeg har ogsaa af andre hørt hende omtalt
paa samme maade.
Lars Os havde asthma eller tæring og døde høsten 1865, kun
46Va <’iar gammel. Jeg tror, han lignede far noget i udseende, forresten
var han en rask, kvik og livlig mand, mere energisk og foretagsom end
broren. Han var en velstandsmand, og jeg fik det indtryk, at han var
den første og mest anseede mand i bygden. Hans hustru Johanna var
bleven blind allerede flere aar før mandens død; men hun lerede helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
