Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Opholdet paa Stensvold og i Torvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
58 øre). Nøste og Brevikstrand solgte lian ogsaa, naar og for hvilket
beløb ved jeg ikke. Men ved skjødeaf’ 6. Mai 1811, thi. 27. juni solgte
han til Bjørn Olsen Udigaard de 2 Stensvoldgaarden — det lille
stykke altsaa undtaget — samt sin eiendomsret i Bjørnes for 1400 rd.
Det er altsaa sandsynligt, at han fik noget mere tilbage for dis^e
ei-endomme, end ht>n havde givet; men synderlig meget kan det ikke
have været.
Det skal nævnes, at ogsaa Ole Avlesen i 1809 kjøbte 2 af
gaardene Øv era as for 1000 rd. Men ogsaa han solgte igjen sine
eicn-domme kort tid efter (side 8).
Umiddelbart efterat Jo hn Avlesen havde solgt sine gaarde i
Nesset kjobte han ved skjøde af 22. juni 1811, thi. 24 juni, gaarden
Torvik i Tingvold (nu Øre) prestegjeld af Jakob Gulbrandsen for
2200 rd,, og de flyttede did samme aar. Torvik var en stor eiendom, hvis
skyld dengang var 2 spand 2 øre. I 1815 solgte John Avlesen fra
endel af eiendommen, nemlig Aasene, til Lars Toresen Torvik for
200 rigsbankdaler, og gaardens skyld var senere 2 spand 8 marklag.
Ved matrikuleringen i 1838 blev skylden sat til 4 daler 4 ort.
Torvik var efter datidens forhold et noksaa befærdet og livligt
sted, med adskillige opsiddere rundt om, og skydsskifte og
gjestgiver-sted, da færdselsveien gik der forbi. Opholdet her føltes af flere grunde
utaaleligt for de indflyttede folk, der som vakte og fremmede var udsat
for mange ubehageligheder af naboerne. Herom henvises til Esten
Strøms biografi (side 4), idet jeg her kun skal tilføie, at specielt
bedstemor, der var meget strid og vanskelig af sig, kom i et saa spændt
forhold til sine naboer, at hun „til sine tider ikke følle sig sikker paa liv
og lemmer", som farbror Esten udtrykte sig.
De ønskede derfor helst at komme bort derfra og til et sted,
der laa mere ensomt, og efter 10 aars ophold i Torvik mageskiftede de
gaarden med Utheim i Kor nstad sogn, Kvernes prestegjeld, 3 a 4 mil
fra Torvik. Det nærmere herom skal senere fortælles (stykke 9).
Det er bleven mig sagt, at bedstemor ofte angrede paa, at hun
forlod Os; men det er at antage, at dette mere gjælder, mens hun boede
i Torvik end senere, da hun var flyttet til Utheim.
Under opholdet i Torvik blev stedbørnene voksne, og de to
døtre blev begge gifte samme dag umidhelbart før flytningen til Utheim.
Egtevielsen foregik paaskedag 1821 i Frei kirke, som dengang var anneks
til Tingvold. Torvik var som nævnt skydsskifte, og saavidt jeg
erindrer, reiste Ole Qvam der forbi et par gange paa reise til Trondhjem,
og paa den maade blev bekjendtskabet gjort. Hvorledes Morten Sylthe
var bleven kjendt i Torvik, ved jeg ikke. Forældrene var nok imod begge
disae forbindelser, af religiøse grunde.
Far var under opholdet i Torvik fra 12 til 22 aar, altsaa den
bedste og lyseste ungdomsalder, Han blev konfirmeret i 1815 og kom
straks efter i skrædderlære hos en soldat fra Kjøbenhavn ved navn Didrik
Klausen. Far var allerede da noget svashelset og ansaaes ikke sterk
nok til gaardsdrift, saa det var meningen, han skulde blive haandverker.
Det er jo ogsaa at merke, at han som stedsøn ikke havde odels- eller
aasædeeret til stedfarens gaard. Og det er ogsaa at erindre, at stedfaren
var, da far blev konfirmeret, kun 38 aar og ved flytningen fra Torvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
