- Project Runeberg -  John og Kari Utheim, deres liv og deres slegts historie /
48

(1899) [MARC] Author: John Utheim
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Fars første egteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

var vist allerede da angrebet af nervefeberen, og „over fjeldet vilde hun
bare have dem til at synge, og deriblandt den sangen „O hvilken sorg
og savn". Paa Hjeiset lod hun sig aarelade, men blev ikke bedre.
Reisen fortsattes videre over Fanestranden og Osmarken til Torvik. Jeg
har forstaaet det saa, at det bare gjaldt at komme hjem igjen, men at
de reiste denne længere vei, fordi hun maatte kjøres. Hvorvidt der
blev gjort noget ophold paa Eide og Ødegaard, ved jeg ikke. I
Torvik blev hun tilbage, medens far reiste hjem til Utheim efter et
fjørn-far og folk for at hente hende; jeg har opfattet det saa, skjønt man
skulde jo tro, han kunde have faaet laant baad i Torvik; men der
fandtes formodentlig ikke saa stor baad.

Mens de var i Torvik, vilde hun, at de skulde hente
lensmanden og faa sat op testamente; men far vilde ikke dette paa et fremmed
sted. Paa hiemre:sen mistede hun bevidstheden og blev bragt iland i
Styrkaavaagen. Mali Halaashar fortalt mig, at Esten straks reiste til
Kristiansund for at tale med lægen, og at lian fik med sig medicin,
og da han var kommet tilbage, og hun havde faaet medicinen, døde hun
straks efter. Det skulde være en dag eller to efter hjemkomsten, lørdag
efter paaske 28 april 1832.

Løve Vebenstad fortalte mig i 1886, at han var borte paa
Fladset, da søsteren dode, og da han kom igjen, gik far mod ham, „tog
omkring ham og græd sine modige taarer", I vildelsen talte Ingeborg
blandt andet om Berets og Estens bryllup, som snart skulde holdes.
Hendes søster Marit har fortalt, at hun paa sin sotteseng bad om, at
de maatte stelle hende pent, og at far gjordj dette med en sjelden omhu.
I hendes begravelse var der sneslud og stygt veir, saa far blev forkjølet,
og dette i forbindelse med hans dybe sorg førte til en alvorlig sygdom,
saa han blev liggende i lang tid, og der var fare for hans liv.

Denne paaskereise med det sørgelige udfald er et eksempel blandt
de mange paa, hvilken uforstand tolk i ældre tid kunde vise overfor
sygdom, uden yderste nødvendighed at tage ud med et febersygt menneske
paa en mange mils baadreise i april maaned. Jeg har ellers forstaaet
det saa, at det var hende selv, som endelig vilde forsøge at komme hjem.

Fars sorg over tabet af Ingeborg skal have været meget stor,
saa han i lange tider ikke var til at kjende igjen. Hendes død tørte
ogsaa i økonemisk henseende til et stort tab for ham. Da der mellem
dem ikke var oprettet testamente, maatte han nemlig strako overgive Lele
sit bo til skifteretten og udbetale, efter den ældre arvelovs regler,
halvparten af sin formue til hendes mor og søskende. Herom senere.

Om Ingeborgs udseende ved jeg ikke noget andet, end at hun
skal have været af middels høide omtrent som søsteren Mali Ilalaas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jokutheim/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free