Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Morfars ældre slegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
12. Morfars ældre slegt.
Efter vei 4 aars enkemandsstand indgik far sommeren 1836 nyt
egteskab med Kari Bersvendsdatter Hogstad. der blev vor mor.
Før jeg omtaler dette giftermaal (stykke 17), skal jeg fortælle, hvad jeg
ved om mors ældre slegt.
Medens fars forældre saavel paa fædrene som paa mødrene side
havde, som vi har seet (side 1 og 15), i flere slegtled boet paa sine
arvetomter, var dette ikke tilfældet med mors slegt, der var kommet til
hendes fødested, gaarden Hogstad i Tyldalen, kun nogle faa aar før
hendes fødsel (side 53).
Om hendes fars ældre slegt kan jeg give følgende oplysninger.
Sydligst i Lilleelvedalen ligger gaarden Barkalden eller
Urstrøm-men, der nu har jernbanen susende klods forbi sig, men som tidligere
var en af de mest afsidesliggende ganrde i hele Østerdalen, midt inde i
de store ubebyggede skogstrækninger mellem Lilleelvedalen og
Stor-el veda len. .leg besøgte denne gaard i 1876 før jernbanens tid, da der
endnu kun var skogvei mellem disse bygder.
D.jnne gaard eiedes i sin tid af kongen, kom derpaa i privat eie
og blev 13. juni 1761,thi. 9. decbr., kjøbt af Avle Andersen og Kari
Johns-datter. Dette var børnløse folk, og i et andragende til kongen af 26. mai
1768, der b’ev konfirmeret 16. decbr. 1768, oprettede de et testamente eller
saakaldet fl dføringskontrakt, ifølge hvilken de gav halvparten af gaarden
og af sit øvrige eie til egtefolkene Lars Bersvendsen og Marit
Johans-datter, som de, da de selv var aldrende tolk, havde taget ind i sit hus
til hjælp og forsorg for sine gamle dage. Efter de gamles død skulde
ogsaa den anden halvpart af alt deres eie tilfalde de unge egtefolk, mod
at disse udbetalte 30 rd. til de øvrige arvinger. Jeg vil ikke undlade
nt bemerke, at dette testamente, hvis original jeg har undersøgt i
rigsarkivet, er underskrevet med testamentopretternes egen haandskrift, en
sjelden prægtig, distinkt, vakker haandskrift.
Det unge egtepar Lars og Marit var mors fars forældre. Lars
va fodt i 1741 i Sollien, som dengang hørte til Ringebu prestegjæld;
men jeg har ikke kunnet finde ham i Ringebu kirkebog, saa jeg ved ikke,
hvad hans forældre var. Hans mor. hvis navn jeg ikke kjender, skal
have giftet sig igjen, og hun havde flere børn, af hvilke enkelte kom til
Gudbrandsdalen. Morbror Lars Hogstad sagde om denne sin
farfar, at han var blevet opdraget hos en onkel i Lilleelvedalen. Hvorledes
det forholder sig hermed, ved jeg ikke; det er muligt, at det er en
forveksling med, at konen Marit var en søsterdatter — hvad der staar
udtrykkelig anført i testamentet — og kanske ogsaa en pleiedatter af
gamle Kai i Barkalden, der saaledes var af vor slegt, nemlig vor
tipoldemors søster.
Marits far Johan skal have været skrædder og skal være
kommet fra Foldalen eller Gudbrandsdalen. Hun skal have havt 2
søskende, der boede paa „Heimigaren" i Foldalen.
Vor oldefar Lars maa have været en foretagsom mand.
Overenskomsten med Avle og Kari om eiter disses død at faa deres hele bo
kom ikke til udførelse. Allerede 3. april 1776 kjøbte han nemlig den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
