Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mors forældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
31 aar og hun 23 aar. De horte begge til den haugianske retning, uden
at jeg har hørt noget nærmere om deres vækkelse. De flk i sit egteskab
4 døtre, Margrete, fedt 1802, Marit, født 1805, Thrude, født 1807,
og Kari — vor mor —, født 1809, samt efter 11 aars stans sønnen Lars,
født 1820 Di>se børn, der alle blev voksne og med undtagelse af
Margrete gifte, skal senere blive omtalte.
Etter mors fremstilling var hendes far en stille, spagfærdig,
tilbageholdende mand. kanske med liden fremfærd, medens hendes mor var
snaksom og mere for sig. Efter mors formening stod hun i dygtighed
ikke alene over sin mand, men hellere over end under det almindelige.
Det høres ellers rart, at det var mormor, som skulde være den dygtigste
og mest begaved \ At morfars slegt ved jeg nemlig om flere særdeles
dygtige folk, over det almindelige, medens de par personer af mormors
slegt, jeg har skaffet mii? noget kjendskab til, maa have havt megen
liden baade aandelig og legemlig livskralt (stykke 16); men man kan jo
saalidet dømme af saa tarvelige oplysninger som dem, jeg har om
mormors slegt. Mor var ialfald som nævnt sikker nok i sin opfatning af
sine forældre.
Efter alt hvad jeg hørte af mor, var hendes far snil og
godmodig, og mors varme hjertelag var kanske mest en arv fra den kant.
Hendes mor var muligens af noget skarpere gemyt, skiønt hun ogsaa omtales
som godhjertet. Fra hvem det undselige, tvungne væsen, som findes hos
enkelte i vor familie, er taget i arv, ved jeg ikke; men det maa
formentlig være fra morfar.
Morfar var af middels eller lidt under middels høide, noget før,
af legemsbygning som sønnen Lars, men lidt mindre. Han havde mørkt
haar, og lige til det sidste beholdt han sit haar og dets farve. Mormor
var noksaa høi, og det blonde, rødlige haar og do blaa øine, fero i vor
slegt har, er en arv fra hende.
Gaaiden Ilogstad eller Haugstad ligger, hvad selve navnet
viser, paa en haug tæt opunder tjeldskraaningen paa vestsiden i deu trange
dal. Der er bråt og meget tungvindt o? ikke vakkert. Paa Hogstad
er og var der flere opsiddere, og husene laa oprindelig i en krins, men
husene i Søristuen, som vore bedsteforældres hjem kaldtes, blev af bed
stefar flyttet bort paa den bakke, hvor de nu staar, og en medvirkende
grund til udflytningen skulde have været, at han vilde komme hort fia
det verdslige naboskab, da de andre opsiddere ikke hørte til de
vakte.
Om vore bedsteforældres liv har jeg ellers ikke synderligt at
berette. Skjønt de sad paa en noksaa stor gaard, 3 skyldalei 8 skilling
etter matrikulen af 1838, var det ikke mere, end de klarede sig.
Morfar var vistnok arbeidsom og stræbsom nok; men jeg har nærmest faaet
det indtryk, at han ikke var den driftige mand, der havde evnen til at
faa det til at gaa fremover. Det er jo og>a.i at merke, at han ikke
itide fik sønner, som kunde va*re ham tilhjælp. Da sønnen Lars blev
fødi, var morfar nemlig 50 aar. Mor talte ofte om. at bendes far var
træt og udslidt, for hun i 1835 reiste hjemmefra, og at han syntes, han
kun med møie kunde holde gaarden, til sønnen kunde overtage den.
Det blev ellers mormor, som døde først, nemlig 3. marts 1842.
Hun var den sidste vinter meget svag, tiidels sengeliggende og udtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
