Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Morfars søskende og deres efterkommere - B. Johan Steien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
sondre Storsteien for 1400 rd. tilligemed fuld besætning og løsøre for
199 rd., hvilken kjøbesum i sin helhed siges at være betalt. Dette er
vei neppe bogstavelig at forstaa. Om Simen Olsen kan jeg meddele,
at han var født 1755 og blev ved skjøde af 9. septbr. 1777 eier af St o
r-s tei en, og at han var børnløs enkemand, da han i 1804, kun
49 aar gammel, solgte gaarden. Han forbeholdt sig føderaad, som de
nærmere skulde blive enige om, og det er at antage, at skjødet er en
form for et slags testamente eller fledføringskontrakt. Det er muligt,
at Sigrid Avlesdatter, som Johan straks efter blev gift med (side 8),
var en brordatter eller søsterdatter af Simen Olsen, og at Johan
altsaa skulde være kommet til Storsteien paa lignende maade som morfar
til Hogst ad (side 53); men dette er jo kun en gjætning, som kan nærmere
undersøges. Simen Olsen levede paa Steien helt til sin død 22. april
1825. Gaardens skyld var i 1804 5x/2 kalvskind og 21/a graaskind, der
ved maatrikuleringen 1838 blev omsat til 5 skylddaler.
Johan og Sigrid Steien tilhørte begge den haugianske retning,
og Steien var i deres tid et kjært og sikkert samlingssted for alle
religiøse venner fra fjern og nær. Efter breve og andre beretninger at dømme
maa jeg dog antage, at det kanske var hustruen i høiere grad end
manden, der var grebet af den religiøse vækkelse.
Jeg eier flere af Johan Steiens breve, dels til hans svoger John
Avlesen Utheim, dels til andre venner, og skjønt de allesammen
fordetmeste er af religiøst indhold, karakteriserer de ham som en
forstandig og klog mand, paa mig gjør han nærmest indtryk af en nøgtern,
kanske noget beregnende natur; men at dømme bare efter breve falder
jo vanskeligt. En af hans brorsønner skriver nu til mig, at han var
godmodig og hjælpsom, saa han ofte led tab paa andre. Herom kan da jeg
ingen oplysning give; men jeg ved, at hau havde gjæld paa gaarden og
ofte behøvede penge.
Hans skrift var stor og grei, stilen klar og kortfattet og brevene
velskrevne; naar skjødet af 1804 af ham er underskrevet med paaholden
pen, er dette mig uforklarligt. Han var en i bygden meget anseet mand
og var valgmand i 1817, 1820 og 1823.
Johan og Sigrid Steien fik ingen børn, og i 1810 tog de
derfor til sig konens fireaarige brorsøn Peder Johnsen (side 10), der blev
opdraget som deres eget barn. At han skulde blive deres arving og
efterfølger paa Steien, fremgaar klart af flere dispositioner, saaledes at
Johan selv som „kurator og fosterfader" medunderskriver det dokument,
hvorved pleiesøn nen Irasiger sig sin ret til sin virkelige fars eiendom
(side 40—42).
Sigrid Steien døde nytaarsaften 1828, vei 48 aar gammel, og
4 aar senere blev pleiesønnen gift med Johans brordatter Thrude
Hog-stad (side 54). Af breve, vekslede mellem Johan Steien og Thrude
under dennes ophold i Drammen og Kristiania, fremgaar det, at hun
paatænktes som husmor paa Steien, og det er blevet mig sagt, at Johan
interesserede sig for at faa dei.ne forbindelse istand, hvad der jo høies
meget rimeligt, saa blev begge de unge paa gaarden af de gamles slegt,
gammelmanden fik sin brordatter paa gaarden, som gammelkonen havde
faaet sin brorson.
Peder og Thrude overtog nu gaardens drift i fællesskab med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
