Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Farmors død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
20. Farmors død.
Farmor Kirstens liv var rigt paa omskiftelser. Hun blev tidlig
gift, kun 38 aar, og efter 18 aars egteskab blev hun enke, og efter 3
aars enkestaud blev hun 39 aar gammel gift paany og efter 20 aar atter
enke og levede som sa.dan fremdeles i 26 aar. Hun kom 18 aar
gammel til Narjordet, som hun forlod 44 aar gammel, kom efter et aars
ophold paa Stensvold og 10 aars ophold i Torviken i en alder af 55
aar til Utheim, der dog blev hendes hjem i 30 aar, hendes livs
længste opholdssted.
Farmor var ganske vist et dygtigt menneske, men i mange ting
noksaa ufoistandig, navnlig var hun strid og vanskelig at komme tilrette
med. Hvorledes forholdet var til hendes første mand, ved jeg ikke det
ringeste om (side 7). Hendes anden mand var jo meget sagtmodig og
medgjørlig, og jeg har aldrig hørt andet, end at forholdet dem i mellem
var meget godt.
Fars første hustru Ingeborg kom særdeles godt ud af det med
hende (side 46). I den forbindelse skal jeg citeie nogle linjer af et brev
til hende fra broren Ingulf Os af 1G. jan 1832. Han skriver i sit noget
højtravende sprog bl. a.: „Den gode forstaaelse ’-jc,_ merker hersker
mellem eder alle i eders hus, er vist et gode. som mange om ikke de
fieste hussel-kaber maa savne. Dig maa jeg derfor anse som dronning i
din ståt og dine børn som dine kjærlige og tro undersaatter. Disse
goder*) samlet paa et sted er ganske sjeldent, og anser jeg saadant for
et jordisk paradis, om ellers noget skulde kunne kaldes saaledes. Peder
siger, og det skal være dine egne ord, at den henrundne tid paa Ut tem
har været den bedste periode i dit hele liv, og det maa den efter
omstændighederne være; thi du er i besiddelse af den ædle husfred".
At hendes søn Peder ogsaa kjendte til hendes vanskelige sind,
fremgaar af hans brev af 9. aug. 1834 (side 69). Og i et brev til sin
bror Peder skriver far 6. juni 1842: „Jeg glæder mig over, at hun er
kommet til mere tilfredshed i sit sind".
Mor havde store prøvelser at gjennemgaa i forholdet til sin
svigermor. Bedstemor blandede sig op i alle ting med stor utidighed og
fik anfald, naar hun ikke fik det, som hun vilde. Ellers maa det jo
merkes, at liun i hele mors tid var et meget gammelt menneske, fra 70 til
85 aar, og at hun til sine tider gik i barndommen.
Hun viste sig svært nærig, kom ofte ind og øste op til sig af
mors gryde, ligesom hun gik og ståk ekstra til sine kaarkjør, saa far
undertiden laaste fjøsdøren for hende. Hun kom ind om morgenen længe
for tiden og „kakkede op" (vækkede). Hun gik og grov og grov om
alle ting, saa far ofte gik fra hende og svarede hende ikke.
Bedstemor havde en overordentlig tilboielighed til at ville udnytte
alle smaating til det yderste. Det har interesseret mig at høre dette; thi
den samme tilboielighed har ogsaa jeg, saa underlig det end kan høres,
og saalidet økonomisk jeg forresten kan være.
Da far i 1825’eller 1826 overtog Utheim, har farmor vistnok
*) Han har fer tait om, at der var velstand i huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>