Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Fra fars liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Forholdet til provst Daae (1847—1866). der var en mindre
betydelig mand, var kanske noget kjøligere; men jeg ved, at Daae havde
megen respekt for ham og kanske helst gik af veien for ham.
Som et kuriosum kan jeg fortælle, at far engang skal have ofret
paa alteret til Daae den bekjendte Olaus Nielsens bog „kirken".
Dette var jo noksaa grwt, men er et egte puritansk træk, hvis det da
virkelig er skeet, hvad ieg ikke kan indestaa for. I denne forbindelse
vil jeg ellers bemerke, at tar slod fjernt fra alt sekterisk væsen, han var
en stadig kirkegjæm-er og havde den dybeste ærbødighed for alle
kirkelige tjenester.
Daae var næsten den hele tid meget sygelig, og før han i 1857 tog
personel kapellan, var der i midten af femtiaarene i lange tider ingen
gudstjeneste og i 1856 ingen konfirmation. Far var meget misfornøiet
hermed, og han skrev herom et brev til sin gamle ven Holtermann,
som netop da var bleven sogneprest til Opdal. Bergsvein fortæller, at
han læste op brevet for mor, fer han sendte det. Resultatet var, at
pastor Dick, som da var ledig personel kapellan i Opdal, hvor han havde
bestyret embedet et par aars tid etter Hagerups død, og til
Holtermann tiltraadte, kom ned til Kvernes, hvor han — jeg tror, det var
paasken 1857 — holdt nogle gudstjenester og fik som lægmandsven en
storartet tilstrømning, og som vi ved, skede der baade i vort naboskab
og andre steder mange vækkelser, af hvilke ogsaa flere har holdt sig for
livet. Noget senere var, saavidt jeg erindrer, ogsaa pastor Jervell der
en kort tid, cg ved st. hanstider 1857 kom L. Brinchmann did som
personel kapellan, men blev først ordineret senere paa høsten.
Daae skal — hvad der elleis kan være naturligt nok — ha^e
følt sig stødt over denne fars selvbestaltede indgriben og talte til ham
derom. Men han svarede kun, at nøden var saa og saa, som Daae selv
bedst maatte vide, og herom havde han skrevet til en ven af sig, der
selv var prest, og ved hans mellemkomst havde Daae faaet hjælp af en
mand, der ogsaa var prest.
Far var sjelden tilstede ved bryllupper, barnedaab, begravelser
eller lignende sammenkomster. Som streng puritaner vilde han ikke være
tilstede, hvor der var spil og dans, for ikke at tale om drik, og vilde
de have ham med, maatte de lade saadant være. Jeg ved ogsaa tilfælde,
hvor de tog paa med den slags lystighed, først efterat far var reist fra
selskabet.
Om sommeren, naar biyllupperne holdtes, fulgte spillemændene
med til kirken og spillede paa marschen til og fra kirken. Jeg kan ikke
andet synes, end at dette er en vakker og stemningsfuld skik. Men far
var imod det og fik det paa det nærmeste stanset. Engang jeg gik med
far gjennem folkestimmelen paa kirkebakken, sad Iva Sandø i en paa en
udgår og spillede med en hel del folk omkring. „Nu faar du ikke flere
bøger med mig, Iva", sa’ far, idet han gik forbi, og Iva holdt op og saa
skamfuld ud, saa siaar det for min eiindring, og jeg synes ogsaa mindes,
at det blev saa stille, og at folk veg tilside, idet far gik forbi, saadan i
lighed med, hvad de gjorde for presten.
Brudevielserne holdtes paa den tid altid under
søndagsgudstjenesterne. Det var skik og brug, at under prækenen gik enkelte af
brude-tolkenes nærmeste rundt i kirken og spurgte en hel del — altsaa uden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
