Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Fra fars liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
medens Bergsvein gjerne vilde følge med far paa hans arbeide,
stein-brytning f. eks., og i det hele var trods sin svaghed en uopslidelig
arbeidskrok efter fars hjerte. Bergsvein fortæller, at far under saadant
tomandssamvær kunde være saa snil og lun og hjælpsom og ofte
smaa-pra!ede oru alle mulige ting. Martinus kan ogsaa huske, hvorledes han
smaapratede med ham. rI)ti maa ikke stikke dig nu", fa’ han, engang
Martinus strøg ham i ansigtet.
Om sommeren gik han tilsengs, straks han havde spist, kl. 9 a
9’,’a. For med engang at faa ro laa han da paa et afsides værelse, paa
nystuloftet, lille^oftet, lillestuloftet eller i lillestuen, og han havde altid
en af os gutter med sig, vekselvis eftersom vi voksede til. Om han var
kommet til Martinus, ved jeg sandelig ikke. Jeg laa ialfald sammen
med ham tiere sommere. Det leie var jo, at jeg maatte forlade det
morsomme selskab med alle de andre saa tidlig. Ellers mindes jeg disse
aftener kun som stilfærdige, gode aftener. Jeg husker alt saa g dt; men
jeg kan ikke mindes, at han sagde mig et eneste ondt ord, skjønt han
ofte ellers kunde være vond paa mig for mire mangfoldige streger. Han
kunde undertiden synge et salmevers, saaledes hu-ker jeg saa tydelig,
han engang, mens han klædte af sig, sang „Et trofast hjerte, o herre
min", han snakkede ikke noget nævneværdigt og læste lidt paa sengen, før
han sovnede. Og han var saa snil, at han lod mig ogsaa faa lov til at
læse, og ofte laa jeg længe, efterat han var sovnet, og læste om alle de
vidunderlige fortællinger fra Jesu liv. Jeg havde nylig lært at læse —
alt saadant lærte jeg mig selv —, og jeg spekulerede ofte paa, hvilken
bog var morsomst, det nye testamente eller Bunyans pilegrimsvandring.
Jeg merkede dog snart, med stor skuffelse, at det morsomme i
testamentet ikke rak sna svært langt udigjennem bogen.
Det er ofte nævnt i disse optegnelser, hvilken arbeidshest far
var. Aldrig saa man ham ledig undtagen helligdagene, da han for
det-meste læste, forsaavidt han ikke var ved kirken eller i andre religiøse
møder. Han var den fremmeligste i alt slags arbeide, som forefaldt paa
gaarden, undtag» 11 kanske i selve slaanrbeidet, der gik mindre raskt for
ham; derimod gik hoiingen med damp. og i det hele trgct vnr ’’fin on
mester i alt s’airs arbeide, hvor der ved siden af den fysiske kraft ogsaa
spurgtes om behændighed, omtanke, beregning, i det hele taget et vist
lag. Steinbrytning, groftegravning, joidarbeide var hr.ns lyst. Han drev
ogsaa med de fleste haandverk, som forefalder paa en gaard, dog ikke
skomageri, vi saa ham vist aldrig med syl i haand. Som for nævnt var
han udlært som skrædder (side 30); men et haandverk som smed eller
træarbeider maatte da have passet bedre for ham. Han gjorde jo ogsaa
selv det meste grovere smedarbeide, som trængtes paa gaarden, ligesom
han arbe’dfde vogne, s’æder og andre arbejdsredskaber af træ. Vi kan
vist huske, hvorledes han alle vinteraftener >ad paa den lange krakken
eller bænken tæt indtil spikhylden. ivrig optaget med forskjelligt arbeide,
især træarbeide, arbeide fra nyt eller istandsættelse af bøtter, daller,
græv, river, ringer, trætallerkener, o. s. v.
Spikhylden ja, det var vor belysning alle vinteraftener og
vintermorgener, smaa finhugget tyrived paa en under snikhatten hængende
jernplade. Alene helligdagene og forresten bele juletiden havde vi anden
belysning, et. eller to talglys paa bordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
