Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Fra fars liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Far var overmaade nøgtern i sine vaner og regelmæssig i sit liv.
Om sommeren stod han op før de andre, kogte sig selv kaffe, som han
drak, og vækkede saa de andre kl. 5. Om vinteren laa han, ialfald i de
senere aar, lidt længer end de andre og lik kaffe paa sengen. Kaffe
brugtes ellers ikke i vort hjem, aldrig undtagen naar der var fremmede,
samt som fast regel om morgenen før altergangen af dem, som skulde
gaa til alters. Om sommeren sov far altid middag — med maaltidet 2
timers hvile - , og de øvrige folkene ogsaa, og da maatte < er altid være
bom stille, om vinteren var d -r ingen middagssøvn. Far tyggede svært
meget tobak, røgte ogsaa, især om aftenen paa sengen. Før han gik ind
og spiste non, gik han ud i nystuen og tog en dram, og i de senere aar
drak han af og til tran. Alle de her nævnte stimulanser udenfor den
almindelige levemaade brugte ban, fordi han syntes, det lettede ham lidt
for brystet.
Han var jo fra barneaarene af en svaghelset mand, der plagedes
voldsomt af asthma (side 10). Vi husker jo godt hins uafladelige hoste;
han var ofte upasselig, men gav sig sjelden over. Tidligere havde han
imidlertid havt et par alvorligere sygdomstilfældes der truede ham paa
livet, saaledes sommeren efter sin første hustrus død (side 48), og i et
brev til Peder Johnsen af 29. juni 1841 siger han, at baade han og
hans kone var svage med hilsen, uden at dermed vei menes nogen særlig
sygdom. Men vinteren 1843—44 var han meget daarlig, h vde
voldsomme smerter i ryggen og maatte ofte holde sengen, var ogsaa
sommeren ofte daarlig, ligesaa begyndelsen af 1845 (side 81). Mor fortalte, at
han dengang var meget elendig, saa der var frygt for hans liv, hvad
han ogsaa selv skriver i brev af 1. decmbr. 1844 til sin bror Peder. I
de senere aar var far efter omstændighederne ellers noksaa bra, indtil han
fik sin helsot.
Sidste sommer, far levede, var han paa missionskredsforsamlingen
i S tj ør dal en, og paa denne tur traf han mange af sine gamle venner.
Far, der ellers var saa taus, fortalte adskilligt herom ved sin hjemkomst,
ligesom i det hele taget denne reise havde virket opfriskende paa ham.
Han havde ogsaa med gotter t i os børn, hvad der hos ham var saa
sjelden. I Trondhjem havde han hos en læge — formentlig Kindt —
faaet noget til at blande i tobakken, fo at det skulde lette ham for
brystet. Men ud paa vinteren holdt han op nrd det, han fik ondt deraf og
sagde, at det havde forkortet hans liv. Om tars helsot skal jeg forlælle
i næste stykke.
Om fars deltagelse i det offentlige liv ved jeg, at han blev valgt
til formand ved føiste formandsvalg høsten 1837 og fungerede da
formentlig til 1841. Til formand blev han ikke valgt igjen før i 1849, altsaa
til 1853, og blev senere ikke gjenvalgt. Om han frasagde sig valg, ved
jeg ikke. Derimod var han suppleant til formandskabet 1843—1849 og
forrettede i den tid ofte som formand. Om han i dette tidsrum eller
ellers var medlem af repræsentantskabet, ved jeg ikke; men han var det
ialfald ikke efter 1853 Om lians deltagelse i fattigkommissionen og
skolekommissionen kan jeg intet meddele; men jeg ved ialfald, at han til sine
tider var med. Han var i 1838 2den og i 1850 4de valgmand.
Grosserer Johan Sørensen, udgiveren af „de tusen hjem’s
bøger, fortalte mig engang, at der var folk, som modarbeidede far og søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
