Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Fra mors liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Siden jeg taler om arv, vil jeg nævne, at mor var meget
nærsynt, hvilket Martinus og jeg har taget i arv efter hende, medens de
øvri,e børn hellere maa kald s langsynte, som far var.
Mor var svært snil, velvillig og hjælpsom mod alle. Der var jo
til alle tider paa Utheim et eller fleie horn, som blev opdraget sammen
med os, f. eks. Marit, Ingri, Jonas, og det er vistnok temmelig
enestaaende den upartiske og lige maade, hvorpaa disse blev behandlede.
Jeg kan ikke mindes eller finde, at der var fnug af forskjel, og det
bedste bevis er jo, at det som børn aldrig kunde falde os ind, at vi i nogen
henseende skulde have noget foran de andre. Rosen herfor maa
fortrinsvis tilfalde mor, da hun havde me-4 med børnene at gjøre, og det kunde
have været mere tilpiveligt, om hun som mor og kvinde havde sat sine
egne børn foran. Nævnes skal det ogsaa, at mor ikke var et roligt,
beregnende forstandsmenneske, men af et livligt varmblodigt temperament,
saa hendes upaiti ke færd er saameget mere at rose og beundre.
Naar jeg nu som ældre har lagt merke til, hvorlidet retfærdighed,
lidet hjertelag mange mennesker lægger for dagen, naar noget berører
dem selv, kan j<-g kun forklare mig mors sjeldne retfærdighedsfølelse som
en medfødt naturgave. Jeg har lidt, vanskeligt for at opfatte det som en
gjennem livets skole tillært kunst, saaledes som jeg tror farbror Esten
Strøms udmerkedo forhold overfor børn i enkelte henseender vistnok var,
dertil var mor forlidet reflekteret. Imidlertid har vei ogsaa hendes strenge
gudsfrygt været hende en rettesnor, der lagde baand paa, hvad der hos
hende vilde vaagne af ubi lighed.
Der er intet, som sætter saarere minder hos born, intet, som
mere kvæler glæden, modet og de gode følelser, end naar de merker, at
de bliver uretfærdig og partisk behandlede, n&ar de merker, at hvad
andre gjør og siger, det gaar let og bliver vei modtaget, men at det kun
gaar galt og vrangt og vækker idel fortrydelse, naar de selv gjør eller
siger akkurat det samme.
Mors hensynsfulde behandling af andre har væretos et ophøiet
eksempel, og hvad vi kan have taget i arv af hendes retfærdighedsfølelse,
er noget af den skjønneste arvelod, vi kunde faa.
Disse mors udmeikede og lykkelige egenskaber blev imidlertid
sat paa den sværeste prøve, efterat stedfars søn Jonas kom i huset.
Det var den 24. juli 1862, han kom til Utheim. Han var dengang 12
aar gammel og var baade meget vilter og en temmelig uskikkelig gut.
Det kan jo godtvære, at hans barneaar ikke havde været gode — skjont jeg
ikke kjender noget del til —, og at dette kan undskylde ham. Navnlig
vai han slem mod mor og biugte stygge oid mod hende, skjønt hun var
snil og taalinodig mod ham som mod alle andre og undskyldte ham
overfor os. Jonas, der var et aar ældre end Martinus, blev dog en del
bedre, allerede før jeg i 1865 reiste hjemmefra, og senere skal han helt
have forandret sin opførsel overfor mor og været hensynsfuld mod hende.
Det var yderst sjelden, jeg traf ham efter min bortrei e hjemmefra; men
de laa ga: ge, dette var tilfældet, fik jeg det indtryk, at han var en bra
og lorstandig mand. Han blev handelsmand i Kristiansund, blev gift
og viste sig i det hele som en flink og dygtig mand. Han døde af
tæring i 1892, kun 42 aar gammel.
Mor viste sig ogsaa meget overbærende overfor andre folks feil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
