Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Fra mors liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
jeg skal kalde det, mellem far og mor, og at dette gjorde det sterkeste
indtryk paa ham af forundring og saarhed.
Denne fars og mors enhed og samdrægtighed i sin optræden
overfor os, deres nidkjærhed i at opdiage os til sandhed og ret og at sky
alt ondt, og deres eget eksempel, liv og ord i den inderligste forening,
er selvfølgelig goder, der ikke kan vutderes h>ut nok, og som navnlig
maa have været skikket til hos børnene at udvikle karakteren.
Den udprægede religiøse retning havde selvfølgelig en fremskudt
plads saavel i vor opdragelse som i husets daglige liv. Tidlig læite vi
at bede bønner ved bordet og om aftenen. Jeg kan huske, hvor forundret
jeg blev, da Martinus bitte liden, en dag han og jeg legte paa laaven,
begyndte at læse fadervor. Jeg skjønte ikke, hvor han havde lært det
fra; men det var naturligvis mor, og jeg kan huske, hvor lorundret jeg
med det samme blev over mig selv, at jeg ikke med engang skjønte det,
og hvorledes jeg holdt af mor for dette. Den varne sommerdag og
stedet paa laaven staar endnu saa tydelig for mig.
IIusandagt, at „holde kor", var en tast regel i vore forældres
hus. Hver lørdag efter aftensmaden blev der læst en bøn eller
betragtning med fadervor og sunget salme, ligeledes søndagmorgen og
søndagaften Søndag aften var det som regel en epistelpræken, dels af Johan
A.rndt, dels af Hauges postille. Og de søndage, der ikke var
gudstjeneste, bkv der før middagen læst søndagspræken — helst af Luther,
Francke, huspostillen, men tildels ogsaa al Rudelbach, Linderot eller
enkelte andre — tilligemed salmer og tekster efter salmebogen. I
fastetiden blev der en eitermiddag midt i ugen læst en passionspræken med
tilhørende passionssalme.
Etter fars død var det ofte mig, som la^te teksten søndagene,
eg med mit hang til snurrepibeiier læste jeg helst af Nils
Hemmingsen, der var trykt 1000 og altsaa i et sprog, som andre vanskelig
skjønte.
Det er klart, at det navnlig søndagene blev formeget af religiøs
sang og læsning, og for os børn kunde det vei til sino tider blive
kjedelig^ saa vi oife speidede efter, naar far vendte bladet, om del snart var
slut — jeg havde forresten ofte undersøgt paa forhaand bladantallet i
alle de postiller, jeg kunde tænke mig blev valgt, saa jeg havde mine
beregninger i oiden —, men alligevel staar disse samlingsstunder med sin
hoihed og fred for mig med de lyseste minder og vernende magt. Ved
hvert maaltid blev der ufravigelig før og efter maden last
høitbordbønner af et af børnene; det var hver gang flere smaa bønnner og vers,
saa det var noksaa langt.
Forholdet far og mor imellem tænkte jo vi aldiig over som børn.
Men det er vei saa, at fars andet egteskab neppe var følgen af
forudgaaende elskov eller forelske’se, det var vei heller et slags
fornuftgifter-maal, ikke i den a’mindelige betydning, hensyn til gods eller penge,
det havde hun intet af, men hun var fra et grundkiisteligt hjem —
det var hovedsagen —, daitir af bra forældre, og havde ros for at være
et Hinkt menneske, der kunde blive en dygtig husmor (side 69). Og det
kan jo ikke negtes, at far var forstandig i sit valg og heldigere end
saamange, der kun blindt har fulgt sin forelskelse.
1 denne forbindelse maa erindres, at, far, som før nævnt, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
