Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Mors andet egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
med. Han kom ind i vanskelige forhold og havde liden evne til at finde
(I« rette og lempelige iidvcie. .leg vil nævne et enkelt, og forsaavidt et
væsentligt punkt, som bragte stedfars harme til stor heide. Gaarden
blev i skiftet udlagt paa vor ældste bror Peder. Ifølge odelsloven af
J821 kunde der jo fornuftigvis heller ikke blive tale om noget andet.
Jeg ved meget vei, at under særegne omstændigheder, naar hornene har
været smaa, eller der har været vanskelige økonomiske forhold, er
gaarden ofte bleven udlagt paa enken. Men som forholdene var hjemme, var
der jo ingen — hverken af dem, som havde med sagen at gjøre, eller
andre —, der tænkte sig andet, end at gaarden maatte udlægges paa
Peder, som allerede var 19 aar gammel, og sorenskriveren vilde vei ikke
— burde ialfald ikke — under nogen omstændighed have gaaet med paa
noget andet, det eneste, som baade lov og billighed tilsagde. Men
stedfar vilde have gaarden udlagt paa mor, og da han i skifteretten ikke fik
støtte fra nogen kant, og allermindst fra farbror Esten, der var mors
verge, blev han herover i høieste grad forbitret, først og fremst paa
farbror og dernæst paa alle andre, og det gik selvfølgelig ud over mor.
Han syntes nu, alt gik saa aldeles galt, og kunde ikke beherske sig.
Denne begivenhed, som dog hverken kunde eller burde gaa anderledes,
gjorde ham bitter og urimelig Og satte ondt blod af blivende betyd
ning.
Uheldigt blev det ogsaa, at mor et par aars tid efter det nye
egteskab mistede sin helse. Hun blev den 18. jan. 1861 pludselig og
voldsomt syg og maatte daeen efter bæres bort i lillestuen Hun laa
tilsengs et par maaneder og blev efter den tid aldrig synderlig sterk, taalte
ikke almindelig mad og holdt si^ mest til tørmad og kaffe. Det stadige
strenge arbeide havde vei undergravet lundes ljelse. Imidlertid tror jeg,
det nærmest var uforstandighed i overgangstiden ved de femti aar, der
{.•jorde hende saa fuldstændig helseløs. Stedfar syntes, at nu maatte da
huset forkomme, n ar mor stadig var klein og lidet kunde udrette; men
der var ingen fare i saa henseende.
Det nye forhold bragte selvfølgelig adskillig uhygge ind i vort
gode hjem, og Ingeborg reiste, nærmest af den grund, hjemmefra aaret
efter. -leg for min del kan endnu erindre adskillige tilfælder, hvor
stedfars urimelige eller uretfærdige tale, lums ofte taabelige og ulogiske
ræsonnement tirrede mig, og jeg sparede ikke paa mine modargumenter.
Jeg har en sterk hukommelse og kan endnu mindes gangen i tiere af de
tildels heftige disputer, jeg havde med ham, og jeg ved meget vei, at
jeg som regel i selve sagen havde ret, det gjildt ofte ogsaa rent faktiske
ting, hvis ligtighed jeg paa stedet kunde bevise. Men jeg indser jo nu,
at denne fripostighed Ira en gut, „der endnu ikke var bleven tør bag ørene",
som jeg saa ofte fik hore, maatte opiire et voksent menneske. Ellers vil
jeg tilfoie, at han til sine tider ogsaa paa godmodig maade hørte paa
mine mange foredrag og belærelscr.
Jeg kan ogsaa erindre, at jeg undertiden med mit heftige
barnegemyt kunde bebreide mor, hvad hun havde gjoit, og hun tog alt med
taalmod og den mildnende ro, som dæmper det oprørte sind, naar der
bag dette findes det gode menneskes retfa rdssøgende hjertebund. Engang
kan j^g dog huske, hun svarede omtrent saa: ,.I)et var ikke saa let for
mig med tar din heller, altid", en udtalelse, som dengang i høieste grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
