Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Vi søskende - A. Ingeborg Johnsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
forhold; men dot var vistnok ogsaa ct udslag af den indestængte
ungdoms „Ud vil jeg, ud", At gaa som tjenestejente paa Utheim eller
andre steder tiltalte hende ikke, og at blive gift paa en af gaaidene
hjemme i bygden, det var, saaledes som forholdene der var, heller ikke
noget for hende, og tilbud ved vi jo, hun havde. Saadanne
betragtninger maa mere eller mindre bevidst have været oppe hos hende, og
hendes ytring i 1869 maa vei nærmest betragtes som et uvilkaarligt udbrud
ved tanken paa, hvor let dec kunde have gaaet saa, at hun var bleven
levende midt oppe i alt dette.
Ingeborg tog altsaa ud, og dette forte til, at hun kom over i
andre livsforhold. Imidlertid har jeg gi und til at formode, at hun ikke
følte sig helt tilfredsstillet i disse mange aar, inden hun blev gift. Hun
havde særdele* gode evner; men hun tik vei heller ikke i dis^e
aanden anledning til at udvikle disse, som ønskeligt kunde have været.
Ingebor g var temmelig afgjørende i sine meninger og udtalelser.
Hun veg ikke af fra det, huu havde opfattet som ret og sandt, og havde
vanskeligt for at indse, at hun havde opfattet feil. Hun kunde derfor
undertiden let komme til at stode ;;ndre. Hendes mand har sagt, at der
aldrig var nogen vanskelighed mellem ham og hende. Bergsvein er
den eneste af os, som besøgte Ingeborg, efterat hun blev pift. Han
var i Grimlien nogle uger omkring jul 1872—1873. Han skriver i et
brev til mig straks efter: „Ingeborg var ganske andet ledes, end jeg
havde forestilt mig bende, hun var kjærlig og venlig, tildels ogsaa kvik,
naar hun var saapas frisk". Det var nemlig den vinter, Thrude blev
født. Mundtlig har jo Bergsvein o^saa fortalt udførligere om, hvilket
godt og kjærligt forhold der var mellem Ingeborg og hendes mand, og
at Ingeborg i det hele var blevet saa ganske anderledes blød og
kjærlig end før.
Det blev et kortvaiigt egteskab, ikke fuldt 5 aar, og i denne tid
maatte hun gjenneinga.i flere haarde barnefødsler. Den 22 : ugust 1870
tik hun tvillinger, en dudfcdt pifee og en gat, t om dcde under fødsel’n
Ingeborg var tiere uger efter meget svag. saa man et par gange var
bange for hendes liv. Oasaa efter Thrudes f< dsol 10 d -ecmber 1872
var hun længe svag 1 1874 den 17. mai fik hun sit yngste barn, og
halvanden uge efter blev hun angrebet af mæslinger, hvortil kom
barselfeber, hvad der blev hendes dod. Efter et smertefuldt sygeleie,
hvorunder hun tildels fantaserede, døde hun søndag den 14 juni kl. 41/4
eftermiddag.
Selv troede hun omtrent den hele tid, at hun skulde dø, tog
afsked og beredede sig derpaa. „En gan- ytrede hun," skriver hendes
mand, „at der var noget, som laa hende saa sterkt paa sinde. Jeg bad
hende sige mig det, og saividt det stod i min magt, skulde jeg gjøre
alt, hvad hun ønskede. Hun siger da, at hun saa gjeme vilde have tait
med sin mor, før hun dnde, hun vilde saa gjerne bl.vet frisk igje-i, taget
sine smaa med si-; til sin mor o^ bedt hende om . forlad» Ise for, hvad
hun havde gjoit bonde imod. Jeg søgte at trøste hende, §aa, godt jeg
kund°, o r lovede hende, at jeg, om hun ikke skulde blive frisk igjen,
skulde tale med hende derom. Dette gjorde jeg straks efter hendes død
i en skrivehe til din mor".
Mandag ’-2 juni blev hun begravet. Ole Johnsen hol»!t tale i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
