Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Vi søskende - A. Ingeborg Johnsen - B. Peder Utheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
sørgehuset, provst Christie i kirken, og pastor W. Christie bad en bon
paa graven. Den lille gut blev døbt den samme dag ved siden af sin
mors baare. Ingen af os kunde være tilstede ved begravelsen.
Vor søster ligger begravet paa søndre side af koret ved Askvold
kirke ved siden af sine to smaa tvillinger. Hendes mand har paa graven
reist en vakker støtte, som bror Martinus satte op.
Kort efter hendes død skrev Johnsen til mig: „Saaledes har
jeg endt min ikke lange vandring med hende. Jeg har begyndt at drikke
den bitre kalk, som en saadan skilsmisse giver, saameget bitrere, som
jeg ser disse mine to smaa forladt af sin mor, men lovet være Gud for
den husvalelse, der dog ligger i, at jeg tør leve i haabet om, at Gud
hørte hendes bøn om forbarmelse for Jesu skyld, og fordi jeg er omgivet
af disse mine smaa sorgløse. Gud give, at jig faar beholde dem."
Gutten døde allerede 1885, kun 11 aar gammel, e’terat han i
Heie maaneder havde været syg af en nyresygdom. Datteren Th rude
var hos os paa Horten i 1887—1890, mens hun læste til
middelskoleeksamen. Hun har nu i 1897 taget Iste afdeling af medicinsk eksamen.
B. Peder Utheim.
Peder var som barn meget heftig, og da jeg var ligedan, gik
det ofte ud over mig, medens Peder og. Bergsvein kom saa godt
overens. I 1857 foiegik der en religiøs vækkelse med Peder, jeg tror
kanske mest paa grund af den udvikling, han gjennemgik uuder
konfirmationsforberedelsen. I det hele taget havde pastor L. Brinchmann en
sjelden evne til a vække og inf eressere konfirmanderne, paavirke dem med
blivende betydning. Dette er en enstemmig dom blandt lians
konfirmander, og vi tre ældste brødre, som heste for ham, har ofte tait
derom.
Jeg kanerindre, hvorledesjeg som 10 —11 aars gammel gutundrede
mig over den forandring, som skede med Peder. Kør stod han for mig
som slem og sint, medens han senere blev snil og sjelden rolig, og jeg
har jo oftere siden tænkt paa, hvor rart dette er, at denne stil.ærdige,
sagtmodige mand, baaledes som enhver kjender ham, som gut var saa
heftig, et bevis paa selvopdragelsens, selvbeherskelsens magt. Jeg har
i; Hald aldrig, siden lian var en 16 a 17 aar, seet ham give efter for den
heitighed, som selvfølgelig ligger i hans blod.
Som gut havde Peder lyst til enkelte særlige arbeider, som
an-saaes mest passen le for piger, saaledes til at stelle i fjøset, en interesse,
hvorved han fon esten dog viste sig at være forlid for sin tid. Han
strikkede strømper og huer og lm de som fer nævnt lyst til at
gjæte.
Peder udviklede sig overmaade hurtig i den nærmeste tid efter
sin konfirmation og fars død. Saaledes ledede han den store gaardsdrift
sommeren efter fars død, da han kun var 17Va aar gammel, og han
gjorde det allerede dengang bedre og med større omtanke, end stedfar
seneie var istand til.
Peder vedblev at være tjenestedreng hjemme til 1861. I 6 liger
om sommeren 1861 var han i Trondhjem, hvor han arbeidede paa en
ga ud nær byen, og fra høsten 1861 var han to aar paa Romsdals amts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
