Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Vi søskende - B. Peder Utheim - C. Bergsvein Utheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
været ude i den tid. Landbrugsskoleuddannel-en for 30 a 40 aar siden
medførte jo ikke synderlig1 stor almendannelse. Men saa vil jeg nævne,
at Peder som gift gaardbruger tilbragte vinteren 1870—1871 paa
Bruuns folkehøiskole i Sel. I disse aar siden Peder blev
storthings-mand, bar han gjennemgaaet en betydelig udvikling, og jeg har havt god
anledning til at erfare, med hvilken forstand og grundighed han har
forstaaet at orientere sig i storthingets vidtomfattende arbeide, først og
fremst i sin egen komité, men ogsaa paa andre omraader.
I sin familie har Peder havt megen sygdom. Af 5 børn har
forældrene mistet de 4 som smaa. Og Peder selv er paa sygdommens
omraade et merkeligt fænomen, forsaavidt som han 4 eller 5 gange har
havt neivefeber og dog overlevet det, hvad lægerne kalder et særsyn.
Det var i aarene 1853, 1858, 1863, 1869 og 1875, da han var
henholdsvis 12, 17, 22, 28 og 34 aar gammel, og ialfald et par af disse gange
var han døden nær. Hvorvidt det i 1858, kort < ftcr fars død, var
nervefeber, er forresten ikke sikkert; men de 4 andre gange var det
utvivlsomt.
Paasken 1897 var Bergsvein og Martinus i besøg paa Utheim,
medens Peder var hjemme fra storthinget. Kort efter skriver han i et
brev til en af disse sine brødie bl. a.: „Ja, det er omtrent en
menneskealder, siden vi voksede op paa dette sted, og gaarden er i det store
og hele den samme. Da far laa i sin sidste sygdom, husker jeg, han
sa en dag: „Det vil blive lettere for den, som kommei efter, end det
har været for mig". Dette er nok sandt, og det er muligt, han havde
noget at det forudseenhedens blik, som det siges, at folk tildels har i
sine sid-te dage. Havde jeg fortsat driften akkurat paa samme maade
som far, frygter jeg for, det ikke vilde gaaet for m g, men ved delvis at
omlægge den, er det i det hele gaaet saa bra, at vi til enhver tid har
havt tilstrækkeligt til vore livsvaner. Stræv og arbeide paa mange
maader har det været; men jeg er vis paa, at det for far og mor varmeget
mere sirævsomt. Lidt om senn har jeg ogsaa søgt at lette det daglige
aibeide for husets folk, sarlig i fjøs og kjøkken, saa det skulde se ud
saa, at det heller ikke for den, der kommer efter, skulde blive værre.
Herom er imidlertid ikke godt at sige noget, ofte viser der sig snart
forandring.
Det er godt at se og erfare paa mange maader, at du og vore
andre brødre følger mig og mine og vort barndomshjem med sympati
og kjærlighed, og nu som altid opfatter jeg det som noget, der ligger
paa bunden hos eder alle, at I ofte tænker tilbage paa dette sted, om
I end er komne over i andre stillinger og rummeligere livsvilkaar end
de, vi voksede op under. Tak for, at I tænker tilbago, og tak for, naar
I vil og kan se tilbage".
C. Bergsvein Utheim.
I et brev af 1. decmbr. 1844 skrev far til sin bror Peder
Johnsen bl. a., at „min kone Kari var fra begyndelsen af a.iret lige
til 6. august jevnlig sygelig, saa hun ofte maatte holde med sengen, da
nedkom hun i barselseng med et vakkert og velskabt drengebarn, saa
alting gik snart og vei af; men sidenefter blev hun saa svag og skrøbelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
