Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Fars søskende - A. Brynhild Sylthe (1793-1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
detto haandverk, ialfald i sine senere aar. Han havde ogsaa
høkerborgerskab, uden at jeg ved, om han nogensinde drev nogen handel.
Derimod ved jeg, at han havde forpagtet en del jord af Moldegaard og holdt
nogle kjør.
Hans økonomiske stilling var vistnok aldrig rar, hvilket ogsaa
fremgaar deraf, at 8. april 1837, paa en tid, da far selv havde adskillig
gjæld og vistnok vanskeligt for penge (side 73), laante han Sylthe 200 spd.
mod pant i Sylthes lille hus i Molde. Disse penge var ved fars død ikke
betalt. Under et besøg, sønnen Ole Sylthe gjorde til Utheim paasken
1857, paaførte far paa pantobligationen, at han eftergav halvparten af
kapitalen. 1 skiftet efter far 1859 opførtes som resterende gjæld 100
spd. samt renter af 200 spd. fra 8. april 1852 til 1857 og af 100 spd.
fra 8. april 1857 til 1859, tilsammen 143 spd. Om Sylthe virkelig
havde betalt renter til 1852, eller far helt eller delvis havde eftergivet
ogsaa olisse, ved jeg ikke. Fordringen 148 spd. blev i 1859 solgt ved
auktion (side 89) og kjøbt for 76 spd. 4 mrk. 16 sk. af Peder, som i
1836 fik sit tilgodehavende af sønnen Ole Sylthe.
Morten Sylthe ved jeg lidet om, han var vistnok en stilfærdig
mand, kanske ikke noget særlig foretagsom.
Brynhild havde et skarpt og gløgt ansigt, med sterke, mørke
øienbryn. Jeg syntes, hun i ausigtet lignede meget sin bror Esten, saa
forskjellige de end var i sind og væsen. Hun lignede ellers sin mor
bande i sind og i udseende, men var ikke saa høi som meren, men mere
tykfalden (stykke 20).
Faster Brynhild har inden vor slegt havt ord for at have havt
et vanskeligt sind. Første g*ng jeg ti af hende, 3. jan. 1862, var hun
allerede en gammel kone, over 68 aar, og hun staar mest for mig som
den, der klagede og var misfornøiet. Og hendes livs bane faldt da heller
ikke særlig lys og lykkelig. Sidste gang jeg saa hende, var i 1875,
aaret før hendes død. I november 1864 besøgte hun Utheim et par
uger.
Morten og Brynhild Sylthe havde to børn, en sygelig datter,
der døde som voksen, og sønnen Ole, der i fyrretyveaarene var i
Kristiania i snedkerlære, og som derefter kom hjem og overtog farens
snedkerverksted i Molde, som han drev i nogen tid, medens han i den
senere tid udelukkende har væiet optaget med forpagtning af nogle
jorder, saa han har holdt en del kjør. Han har bygget en ny, pen liden
gaard paa den gamles tomt.
Morten Sylthe døde 1860, 80 aar gammel, og Brynhild først
i 1876, 83 aar gammel. De vedblev i sin alderdom at bo hos sønnen,
der sørgede for dem. Forholdet mellem Ole og hans mor var ofte
noksaa vanskeligt. Men saa maa det jo ogsaa erindres, at hun, navnlig i
sine senere aar, var meget brysom, og at hendes stilling i de unges hus
var skikket til at sætte taalmodigheden paa prøve, især naar der tages
hensyn til, at sønnen og hans hustru selv blev over 54 aar, før den
gamle lukkede øine.
Det var formentlig ogsaa hensynet til moren, som gjorde, at Ole
Sy)the gik forlovet i c. 20 aar, før han giftede sig. Ole og Sanna
Sylthe der begge endnu lever, har ingen børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
