Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Fars søskende - C. Esten Strøm (1801—1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
C. Esten Strøm (1801—1883).
Naar jeg nu skriver farbrors navn, og tanktrne flyver tilbage
til vore kjære slegtninge paa Bjørshol for vei en menneskealder siden,
da myldrer minderne frem med en varme og rigdom, som gjør det
vanskeligt for mig at begrænse mig til de faa og tørre meddelelser, som
jeg er nydt til at indskrænke mig til, hvis jeg i det hele skal faa dette
arbeide færdigt. Dette være sagt her, ligesom jeg og aa paa saa mange
andre punkter i dette arbeide føier mig lidet tilfreds med den knaphed,
jeg maa anvende.
Det er vei saa med os alle, at de gode og lyse minder fra
barneaarene straaler i den voksnes øine med forsterket glans. Alligevel
kan jeg med det kjendskab, jeg senere har vundet i livet, ikke komme
fra, at hjemmet paa Bjørshol for børn var noget enestaaende, som man
mellem hundreder af hjem kun finder meget faa af. Samlivet med vore
slegtninge der var for os børn altid høitidsstunder med en saa ublandet
glæde, jeg senere i livet kun sjelden har følt.
Dette er den bedste ros og tak, jeg ved, og henviser fon esten
til min skildring af Esten Strøm i rFolkevennen" for 1881 samt til
bror Martinus’ biev til Petrine i „Bud til Menigmand" no. 7 for 1881,
hvilket vakre og hjertelige brev aander en stemning, der er fuldt ud min
egen.
At forholdet mellem vore forældre og Bjørsholfolkene var saa
udmerket — hvad der for os børn faldt saa naturligt —, maa særlig
fremhæves, naar der tages i betragtning, at fars første liustiu, hvis plads
mor havde indtaget, var farbrorkones søster (side 46—48). Under
saadanne omstændigheder vil saa let skinsyge og sammenligningslyst trænge
ind. Men vi ved, at mor sit hele liv stod i det hjerteJgste forbold til
farbror og hans hustru.
Af ydie træk trå Esten Strøms liv skal her kun gjentagcs, at
efterat han i 1821, 20 aar gammel, var flyttet mai tine lorældie til
Utheim (side 38), blev han der først hos sine forældre og elter stedfarens
død i 1825 som tjenestedreng hos tar indtil aaret 1830, da han blev
kiikesanger og skolelærer i nabosognet Bremsnes. Han boede dog
fremdeles paa Utheim, til ban i 1832 giftede sig og flyttede til
k-rke-sangereiendommen Brovolden, en parcel af gaarden Strøm, hvorefter
han tog sit senere benyttede navn Det var paa Utheim, han havde
lært at kjende sin hustru Beret, der var en søster af fars første hustru
og havde været paa Utheim fra 1827 af (side 46) I 1840 flyttede han
til gaarden Bjørshol, som han havde kjøbt, og som ligger i
hovedsognet Kvernes, tæt ved grænsen mod Bremsnes, og i 1847 blev han
kirkesanger i hovedsognet og larer ved en paa Bjørshol oprettet fast
skole. I 1S82 tog han afsked og døde i l>-83, 82 aar gammel.
Til de i „Folkevennen" meddelte oplysninger om de af Esten
Strøm indehavte kommunale ti lid sh verv skal her føies, at han var
valgmand fra Kvernes i 1832, 1835, 1838 (som förste valgmand), 1841, 1847
og 1860.
Om farbrors fortraffelige opdragerevne henvises til min skildring
i „Folkevennen". Et par smaatræk vil jeg dog her fortælle. Medens
Bergsvein og jeg engang som smaagutter var i skolen paa Bjørsho,!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
