Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at du faar Trang til at bade dig i den solfyldte,
skvulpende, til Bunden forunderlig klare Sjø...
Multemyrerne rødmende i Fjerdingmile indover...
En Himmelens Hob af Fugl, bølgende i Luften som
en hvid Brænding om Fuglebjergene, et helt
skrigende Sneveir over Æggeværene»...
Men «som Modsætning en Nat med Mørke og
Rædsel, som varer i ni Maaneder». Frygtelige
Uveir herjer denne vintermørke, havfraadende
Grænsekyst; der er «pludselige Nedfaldsveir fra Fjeldet,
som tager Huse bort, Bølger ind fra Ishavet, der
begraver de høie Skjær og Holmer i Skum og tager
Grundbrot paa mangfoldige Favne Vands Dyb, saa
at Fartøiet med et kommer til at staa paa tør Bund
og knuses midt i Havet».
«Der er Jætteforholde, men uden de mere
uanseelige Overgange midtveis mellem alle Yderligheder,
hvorpaa det rolige Liv her sydpaa bygges; det er
med andre Ord Forholde mere for Fantasien,
Eventyret og Hazarden end for den jevne Forstand og
den sikre Virken».[1]
I en saadan Natur voxede Lie op. Han har
som David Holst tumlet sig i Fjæren og seilet til
Bergensstevnet paa et Traug; men han har ogsaa
som han siddet forskræmt i Pigekammeret med
Benene opunder sig og lyttet med aaben Mund til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
