Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vildsomme Historier om Finnegan, Drauger, Forlis
og Fremsynte, «til det isnede i ham af Rædsel».
«Finnen paa Ski med sine Rensdyr, Kvænen,
Russen, — ikke at nævne den stadigt færdende,
paa Land træge, men i sin Baad kvikke
Nordlænding selv», — omgav i broget Mangfoldighed hans
nysgjerrigt vaagnende Barneøine. Kjæmper og
Originaler, ensomme, underlige, sjælssyge Mennesker,
Folk som Susamel, Store-Lars, Sølv-Sara, Onkel
Tobias, har fyldt hans undrende Sind med Spænding
og Angst.
Han var oppe i Hændelser og Forhold, som
var saa særlige, at for os synes de som fra et
fremmed Land.
«Det var i Russetiden, det vil sige den Tid af
Sommeren, da Havnen laa fuld af Russelodjer,» for
tæller han i «Susamel.» «I de lyse Aftener gik
Russerne i Klynger og sang firstemmig gjennem Gaderne
med sine Huer og lange graa Talarer. De skrællede
og spiste paa Sop, som de havde fundet oppe paa
Øen, og som vi Børn ansaa for ubetinget giftig for
andre end Russere. Under den fatamorgana-agtige
Lysvirkning dernord, hvor man kan tage en
Knappenaal op eller læse ved Midnatssolen, kunde den
bjerkbevoksede, af Landsteder overstrøede Ø med Byens
Huse, Havnen, Fartøierne og Fjeldet paa den
modsatte Side i en saadan Aften speile sig ned i det
blanke, metalgrønne Sund, som hele Landskabet hang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
