Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke være Tale om at bli noget andet end
Bøssesmed; med den Ting var han fuldt paa det rene.
Alle raske Gutters Rædsel og Forbandelse,
Skolen, drev Lie’s Bogskræk til det høieste.
Han har havt en meget rigtig instinktmæssig
Følelse af, at Legepladsen er Barnets rette Skolestue
og Omgangen med Kammerater dets naturlige
Opdragelse og Optugtelse. Men de Ældre, som har glemt,
hvordan det er at være Barn, vil, at Barnet skal
lære paa samme Maade som de selv, nemlig
gjennem Bøger og Hukommelsesstræv, og saa maatte
Jonas deran, skjønt han i Natur og Væsen var som
den legemliggjorte Protest mod Skolestueprincipet.
Saa blev han en liden Fusker og Hykler, vred
sig unda fra Skolearbeidet som fra vond Mad, hjalp
sig med Kneb, tog de nødvendige Prygl og gik om
med permanent daarlig Samvittighed.
I en med uforligneligt Humor udført Skildring
«fra Guttedagene» (Ill. Tid. for Børn 1889)
fortæller Lie, at han ikke kan mindes den Dag, da
«min Samvittighed ikke var mere eller mindre
lummer eller ligefrem sjøsyg ved det Klokkeslet, jeg
skulde gjennem Skoleporten.» «Det skulde da være,»
tflføier han, «i det tidlige Gry, da jeg gik og lærte
Abc’en og at skrive Bogstaverne» — hos Frøken
Rein paa Tromsø.
Han formoder, at han «dengang endnu i høi
Grad maa have eiet den Sjælens ligevægtige Ro, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
