Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Pigesiden kunde Jonas ikke faa nogen Hjælp;
han var for nærsynt og overhoved «en Klodrian,
som bare udsatte dem for Opdagelse».
«Og saa pugedes og trælledes der hjemme. Den
ene otteskillings blaapermede Katekismus krølledes
og tilsvededes og blev slidt ud efter den anden.»
Med Tilegnelsen har det neppe været rart bevendt.
Han «led under adskillige uopløselige Gaader som
f. Ex. «Førstegrøden» og i 3die (ɔ: 2den) Artikel
«Jomfru Maria piint» — læst «pint.» Hvad
Jomfru Maria pint var? Maria Pint? Han fik ikke
Rede paa det, før han en Gang oppe paa
Kirkegaarden paa et Gravsted opdagede en smal gammel
Fjæl med en Række Pinder som Glorie omkring; da
«slog det ham, at det var ’Jomfru Maria Pint.’» Saa
raadløs kan slig en forpint Guttefantasi tumle om
mellem Bogord og Begreber, den ikke har Natur
for at mestre.
Da hans Aand sjelden var tilstede i Skolen,
men «stadig færdedes nogetsteds udenfor, hvor der
kunde være morsommere,» «var der jo bare
Kroppen at holde sig til,» og den fik da undgjælde.
Hans «Samvittigheds Evne til at føle Tryk» udviklede
sig i høi Grad, uden at dette dog kunde fremkalde
nogen Læselyst.
En af Lærerne har især gjort Indtryk. «Han
staar endnu for mig, den sorthaarede, blege Mand
med den svære Slyngkappe, det ildrøde Skjerf og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
