Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afleverede Heltberg til Universitetet og til Livet den
ene vordende Berømthed efter den anden, — noget,
han selv for en ikke ringe Del, og sagtens ogsaa
med en vis Ret, tilskrev sin egen «guddommelige
Methode».
Da Lie ved Nytaar 1851 kom ind paa Fabriken,
sad Bjørnson og Ibsen der foran ham.
Der var altsaa nok af litterært Smittestof, og
havde allerede Lyder Sagen vakt Poetgriller i Gutten,
kunde det ikke blive bedre her. Lie fortsatte med
Versmageriet.
Hans Begeistring og Ideal var Wergeland, hvis
vildsomme Fantasiflugt og freidige Livstro har draget
ham med det beslægtedes Magt. «Skabelsen,
Mennesket og Messias» var hans Bibel; han kunde lange
Partier af den udenad. Det var ikke bare den
Wergelandske Digtnings «ægte Guld», som drog ham;
dens funklende og brogede Billedstas har nok i altfor
høi Grad tiltalt hans fra Moderen nedarvede «Tater-»
eller «Finne»sans for Glans og Glitter og iøine
faldende Pragt. Herom bærer Digtene fra hans første
Tid tilstrækkeligt Vidnesbyrd.
Iøvrigt synes han ikke at have læst meget.
Han fortsatte baade nu og senere Gutteaarenes
Friluftsliv; Baad og Fiskestang og om Vinteren Ski og
Skøiter var nok hans kjæreste Omgang. Det
berettes dog, at han havde arvet sin Mors Kjærlighed
til Filosofen Treschow — en Mand, af hvem ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
