Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saapas langt ialfald, at det laa just udenfor
Selvironiens Raaderum, og han likte ikke vor Latter.» —
Og paa ét Punkt tilstaar han, at han tror mere,
end han har Lov til: han tror paa «Finnegan».
«Jeg husker», fortæller Fru Isaachsen, «at jeg for
mange Aar siden hørte ham fortælle, at han aldrig
vovede at hade noget Menneske; for det havde hændt
ham Gang paa Gang, at Folk, han var bleven
Uvenner med, og som han hadede, fordi han mente,
at de havde gjort ham blodig Uret, — døde.» Det
er den Tanke, han behandler i det besynderlige Digt
«Finskud». «Jeg kjender den Ganfin, som kan
Skuddene sende! ... Den skjønte nok Pilen, som
faldt overende.» Det er en dyb Selvrædsel, som
klager her; «Hjertet lider ilde, — og Sindet det
slides, — fordi en aldrig greier, — hvad der helst
burde vides.» Ibsen har senere havt Tanken oppe
i sin «Bygmester».
— En Natur, der føler et saadant Drag i sig,
griber uvilkaarlig efter alle de Sikkerheder og
Hjælpemidler, den kan overkomme, mod Selvfortabelsens
Fare. Lie har, siden han blev voxen, dels
instinktivt, dels bevidst, modarbeidet sit Hang til
Fantasteri, idet han søgte Støtte i Lie-Naturens
Virkelighedssind og praktiske Sans og lagde an paa at
udvikle Rationalisten og Realisten i sig efter bedste Evne.
Saa studerede han Jus. Og hans Begeistring i
den følgende Tid blev Professor Schweigaard. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
