Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilværelsens. Fædrelandet er hans Kjærlighed. Men Verden
drager ham stærkt.
Paavirkningen fra Wergeland spores i Rhytmens
Fart som i Billedernes Art og Overflødighed. Et
vist Vemod, en egen tyngre Tone over Sprog og
Stemning, som rugede endnu et Streif nordlandsk
Havtaage derover, i Forbindelse med adskillig
Egenhed baade i Sprogbehandling og Tankebevægelse,
stempler dog Digtet som Liesk. Her som senere
kjæmper han haardt med Sproget. De sædvanlige
Ord og Udtryk er ham utilstrækkelige; for at faa
frem, netop hvad han ser og føler, vrider og sveiser
han dem til paa den dristigste Vis. Bølgerne er
skumomjøklede; Bønnen brænder hans Længsel frem
til Gud. Billederne er stundom falske, ofte
glimrende; det er ham ligegyldigt, om der er
Sammenhæng mellem dem, eller om de døyver hinanden.
Dette gjælder for det meste af hans Ungdomslyrik.
Følgende Vers kan tjene som Prøve:
«En Bøn — mit Hjertes Stjerneskud
mod Himlens dybblaa Bund —
min Længsel brænder frem til Gud,
men ak, forgjæves kun;
thi Natten staar med Graad paa Kind
og mørkner Sorrig i mit Sind;
som medynksfuld Gud saa der ind,
men med en nægtet Bøn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
