Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optrædende Personer, begeistret spillende de verdens
historiske Roller, jeg lægger tilrette for dem...
«Mig lokked den larmende Ære,» synger Jonas
Lie etsteds. Han havde en Evne til at se det ideale,
det poetiske, i selv det mest «prosaiske Stræv», og
der var vaagnet Vilje- og Arbeidskrafter i ham, der
tørstede i den Grad efter at faa kjøle sig paa svære
Opgaver, at det vilde ikke i mindste Maade undre
mig, om han — i forbigaaende Utroskab mod sit
egentlige Kald — har tragtet efter en gildere
Berømmelse end den, der pleier at følge de poetiske
Laurer.
Sikkert er det i ethvert Fald, at det var hans
gode Aand, som ledede ham ved denne Leilighed.
Var han gaaet i Avisen, saa havde der ikke været
stort Haab for Kunstneren i ham, og om han straks
vilde have begyndt at digte, var det vel blevet bare
Nordlandstaage og Formløshed. De syv Aars
Brydekamp med Virkeligheden oppe paa Kongsvinger skabte
Rygrad i Poeten som i Manden og gav ham den
Livserfaring, der skulde gjøre ham til vor Litteraturs
første Skildrer.
— Han kom snart ind i Forholdene, og hans
Kontor blev søgt. Man likte den unge Sagfører;
han var energisk og fremdjerv, lidt snurrig, men
grei, og mærkværdig flink til at klare Knuder og
Vanskeligheder. Han fandt Udveie, hvor ingen var,
blev det sagt; det var som han stundom skulde se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
