83 (Jonas Lie. En udviklingshistorie)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korrespondance; personlig traf de ikke hinanden mere.
Forsoningen er fra Lies Side udtalt i det skjønne
Geburtsdags- og Hyldningsvers: «Skjønt Purpuret
ruller ei over din Skulder» (Digte 89); efter Bulls Død
skrev han en Biografi og Karakteristik af ham, der
vistnok er det mest forstaaelsesfulde og træffende,
der existerer i Bull-Litteraturen.[1]

Som Bankkommissær kom Lie i Forbindelse
med en anden af Tidens største: Johan Sverdrup.
Ogsaa her opstod et Venskabsforhold, der skulde
blive af Varighed. Lie besøgte jevnlig Sverdrup i
Kristiania og var snart inde i hans Tankegang, den
han forstod og delte, om der end i Enkeltheder var
Meningsforskjel. Sverdrup var saaledes ikke med
paa den eiendommelige Lie’ske «Pangermanisme»,
medens Lie, som vi skal se, ikke altid likte
Sverdrups Alliancer (Jaabækianismen; senere
Klerikalismen). Det kom dog ikke til Brud. Forholdets
Karakter fremgaar af et Brev fra Sverdrup til Lie,
som jeg har havt Anledning til at se, og som i det
hele er saa interessant, at jeg nedenfor begaar den
Indiskretion at meddele det meste af det.[2]

[1] «Ole Bulls Breve i Uddrag» ved Alexander Bull;
Indledningen.
[2] «Norddal 18 Aug. 1883.
«Herr Jonas Lie!

«Dette er et Takkebrev.

«Jeg takker Dem for de hjertelige Ord, De sendte mig,
da jeg var nedbøiet af Sorg over det største Tab, jeg kunde
lide paa Jord.» (Sigter til Tabet af hans Hustru). «Jeg
var taknemlig, tro mig, jeg var. Men jeg kunde dengang
ikke svare; det vilde ikke blevet en Klage, men et Skrig.

«Jeg har mere at takke for. De har gjennem mange
Aar vist mig et tillidsfuldt Venskab, som jeg ingensinde vil
kunne glemme. Jeg trøster mig til at tro, at Modtagelsen
af Deres sidste Bog» (Livsslaven) «siger mig, at vi som før
forstaa hinanden, det stærkeste Baand vistnok mellem Mænd.
I ethvert Fald var Gaven kjærkommen; det er en sand, varm
og virkningsfuld Digtning, og jeg ønsker Dem og vor
Literatur til Lykke.

«De følger, kan jeg vide, med Opmærksomhed
Begivenhederne her i Landet. Vi ere ogsaa midt oppe i et vigtigt
Stykke Historie. Alle Forsøg paa at tilveiebringe, hvad jeg
vil kalde en politisk Løsning, ere strandede paa
Magthavernes Kortsynethed og Selvovervurdering. Rigsretten er nu i
Gang. — Et kan De anse for vist, og det er, at den store
Flerhed af det norske Folk vil blive den gode Sag tro
indtil det Sidste. Jeg haaber en Dag at kunne give Dem
en Skildring af, hvorledes vi har maattet arbeide og kjæmpe
os frem Skridt for Skridt.

Venskabeligst og ærbødigst
J. Sverdrup.»

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/jonaslie/0097.html

		Jonas Lie. En udviklingshistorie / 83 (1893) Author: Arne Garborg Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|