Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vendingen i Partiets Historie. Dets Fører, Fredrik
Stang, gaar Aaret efter ind i Ministeriet paa den
svenske Platform af 1860: Revision af Unionsakten;
en ny Frygtens og Mismodets Aand kommer ind i
dets unionelle Politik, og denne Aand har siden
drevet det fra Konsekvens til Konsekvens, indtil det
har naaet did, hvor det nu staar. Efterkommerne
af Mændene fra 1821 og 1836 havde fortjent en
bedre Skjæbne. —
Paa Mænd som Jonas Lie har Begivenhederne
i 1860 gjort et dybt og nedslaaende Indtryk.
Wergeland havde betegnet Storthinget som den Cherub,
der «vak som Ørnen» vogtede vor Selvstændighed;
hvad der nu var hændt viste, at denne Cherubs Sværd
var blevet farlig sløvt.
Det er neppe tilfældigt, at Lie nu begynder at
synge Skandinavisme (Digt: «Norgesbannerets Drøm»,
Ill. Nyhedsbl. 1861). Og dybt betegnende er det,
at Tanken om Nordens Enhed besynges netop som
Norgesbannerets Drøm.
Norge kan ikke klare sig overfor Sverige alene.
Blev vi tre i Forbundet, saa vilde Chancerne blive
flere. Om en blev for stærk, vilde der være to
imod ham ... har han kanske ment.
At Lie ialfald ikke har tænkt at ofre noget af
Selvstændigheden til Fordel for den nordiske Enhed,
fremgaar af hans interessante Artikler fra 1862 om
den «dansk-tyske Strid».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
