Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret for og Indgang i Nationerne... Den Dag, han
forraadte disse Ideer, var han visselig forloren og
hans Herredømme ikke et Sandskorn værd». Han
er altsaa en Garanti for Friheden, — tiltrods for
2den December, og tiltrods for, at han, tvungen af
Omstændigheder, foreløbig hersker som en Tyran.
Og det er en fra norsk Standpunkt begribelig
Feiltagelse, om ogsaa Nationalitetstanken gjøres til
en Konsekvens af 1789. Artiklernes uudtalte
Slutning og indirekte Mening er i ethvert Fald den:
vi behøver ikke at ængste os for Nordens, altsaa
hellerikke for Norges, Skjæbne; thi som Chef for
Europas største Stormagt staar Louis Napoleon.
Særlig overfor Sverige søges anden Trøst.
I en Beskrivelse af Kongsvinger faar han
Anledning til at prise det «deilige unge Unionsflag» (hans
Sang til samme Flag, vistnok det eneste norske Digt,
der feirer Unionsmærket, er af tidligere Dato); det
staar for ham, som vel for mange Datidens
Nordmænd, som en Art Pagtens Tegn i Skyen, at der
ikke mere skal true nogen Fare fra den Kant. Han
finder Betryggelse i dette. Naar alt kommer til alt, er
der ikke noget at frygte for. Det i 1860 har været
en Misforstaaelse. Den svenske Broder behøver bare
at se paa Unionsmærket (i hvis Farver «Fostbrødrene
blande Blod»), og han vil huske vor «Pagt» og falde
os om Halsen —: «men kjære, hvordan har jeg
kunnet forglemme mig i den Grad!» — Saaledes blir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
