Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han behandler her al Europas Politik, men
fortrinsvis den dansk-tyske. Med den voxende Fare voxer
hans Klarsyn, og det viser sig her tydeligere end
nogensinde, at Spørgsmaalenes Spørgsmaal for ham er:
Norge.
Den 20de September 1863 kan han berette, at
der, ifølge alle Rygter, er «afsluttet et skandinavisk
Forsvarsforbund mod Tyskland».
Denne «for Nationen ikke saa ganske
uinteressante Nyhed» har Nordmændene altsaa kun rygtevis
faaet Nys om. Dem har ingen spurgt. Livs- og
Dødsspørgsmaal for Nationen afgjøres uden dens
Vidende.
Det er den Side af Sagen, som tildrager sig
Jonas Lies Opmærksomhed. Og han tager
Anledning til et glimrende Indlæg for — egen norsk
Udenrigsminister.
Han har Mod til at sige sit
selvstændighedsskrydende Folk lige op i Ansigtet, at «et Folk uden
Ret til paa en eller anden Vis at kontrollere sin
Udenrigspolitik, er ingen «Nation»; det er kun et
Stykke Land med «indre Frihed». Og om han
som før tror paa «Ideerne», har han nu tillige
vundet det modne Blik for Politikens Magtside: «al
Historie lærer os, at selv der, hvor Folke-Ideerne
har været de stærkeste Drivkræfter og gjæret som
hedest i Folkenes Hjerter, opgjøres Resultaterne
dog tilsidst af den egoistiske Politik.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
