Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der er i Digtene adskillig religiøs Stemning.
Religiøsiteten har overalt kristelig Farve; men
Opfatningen er vaklende. De ældste (tildels ikke optagne
i Samlingen) minder mest om den eiendommelige,
rationalistisk-pantheistiske Kristendom, vi kjender fra
Wergeland. I «En Betragtning» er Rummet «en
Strengerad», hvor «hver en Streng Guds Lovsang
bær udi et evigt Kvad»; Gud er den, af hvis Aand
«alt er lyslevende fremtænkt»; «Alverdens
Luehvælv» er «Herrens blanke Skjold», i hvilket han
ser sig «speilet evindligfold i Dybden af sig selv».
Sekunden er «Jordens Pulsslag», der «banker af en
evig Livsens Ild» osv. I « Norgesbannerets Drøm»
blir Frelserblodet paa Golgatha til politisk Symbol:
«Thi Christi dyre Draaber Blod som Frihedsbann’re
faldt til Jorden»; dette Vers er dog i Samlingen
strøget. Andetsteds er Betoningen romantisk, og
stundom synes han orthodox.
Ogsaa i sin senere Digtning gjør han, navnlig
saa længe han er under den romantiske Indflydelse,
et kristeligt Indtryk, saa at han endog i 1885 af
Chr. Bruun kunde betegnes som den eneste af vore mere
bekjendte Digtere, der var bleven Kristendommen tro.
I hans moderne Romaner er det religiøse Element stærkt
tilbagetrædende. Ligesaa i Digte 1889, hvor en ny
«Betragtning» — polemiserende mod den Pietisme,
der i det senere har bredt sig saa stærkt — kun er
en Fastholden af Ungdommens mystisk-farvede Deisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
