Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men det var ogsaa kun Sværmere, som kunde
befatte sig med «Religionsskrupler». Religionen var
ikke noget særligt; den var Moral og Humanitet, og den
gode Borger var tillige den gode Kristen. Som ung
havde man lært, hvad det oplyste Menneske behøvede
at vide om de Ting; maaske havde man ogsaa sin
Yndlingsfilosof, hvem man i Stilhed dyrkede; forøvrigt
gjaldt det at leve hæderligt og nyttigt og ikke gruble.
Tolerancen var det dannede Selskabs høieste Lov.
Omsorgen for de religiøse Anliggender tillaa
Geistligheden.
Det var et overlegent Standpunkt, som vi, der
har gaaet gjennem Pietismens eller
Grundtvigianismens Skyggedale, ikke længer rigtig kan sætte os
ind i.
Fra Forstandssiden tilhører Lie dette
religionsklare Intelligensstandpunkt. Han besidder fra først
af, hvad saa mange andre møisommelig har maattet
tilkjæmpe sig: den humane Dannelses Aandsfrihed.
Uden at han rimeligvis nogensinde har gjort sig det
klart, har Dogmerne for ham aldrig været andet end
dybe og skjønne religiøse Symboler, der gjemte sine
høie Sandheder og følgelig havde Krav paa vor
Tilslutning og Ærbødighed, men som ikke kunde binde
eller kue ham. Og han troede sig til langt opi
Syttiaarene i den bedste Overensstemmelse med
Samtidens Kristendom. Dogmetro i raaere Forstand
existerede nu kun nede i den uoplyste Almue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
