Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hans Natur. Om Rationalisten i ham aldrig saa
meget erkjender Dogmerne som Symboler, — den
Mystiker, der i hans combinerede Hjerne bor Væg i
Væg med Realisten, digter saa megen
Fantasivirkelighed ind i Symbolerne, at han selv ikke kan have
Rede paa, hvor meget af dem han tror eller ikke
tror paa. Det mystiske Drag i ham har ogsaa gjort
ham modtagelig baade for romantisk og pietistisk
Paavirkning, ligesom det har uddybet selve hans
religiøse Behov. Langt mere end de gamle
Rationalister har han virkelig Brug for sin Gud, og det
er aldeles ikke bare for den gode gamle Husskiks
Skyld, at han hver Søndag med sin Hustru læser
Dagens Text og har holdt paa med det, helt siden
de blev gifte.
Grundtvigianismen har med sin troesglade
Barnlighed og sit poetiske Sving sikkert tiltalt ham; han
bruger endog i længere Tid dens Slagord.
Grundtvigianer kunde han dog ikke blive; dertil var den
rationalistiske Tradition for stærk i ham. Et Par
Artikler om Grundtvig fra 1862 (signerede: «af en
Lægmand») viser det. «Lægmanden» henrives af en
Gudstjeneste i Vartou, men blir sig bagefter bevidst,
at hans Begeistring ikke har været af egentlig
religiøs Art, men væsentlig æsthetisk. Denne
Kristendomsforkyndelse er ham for barnlig. «For
umiddelbar, for ureflekteret, m. a. O. for ung.» Dertil er
den ham for dansk; — «norsk og dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
