Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side en høi Grad af Selvtillid og instinktiv Tro paa
at være noget eller skulle bli til noget, — nok, det
var et uredigt Hespe af høit op og dybt ned. Det
var, glad som jeg vist gik, dybt under i mit
Ubevidste et Tryk af Haabløshed om overhovedet at
kunne naa op i Livet, og — jeg havde
gjennemgaaet den store theologiske Udvikling, man fik paa
Bergens Latinskole — det slog ud som religiøs
Angst, — som jeg nu ser, en Sammensætning af
baade jordisk og aandelig Salighedssorg!
«Det var da hjemme paa Gaarden Onereim i
Kvindherred, at jeg en Nat var sovnet i Vaande og
Fortvivlelse. Her var ingen Raad eller Udvei for
mig, sort begsvart; jeg laa under Møllestenen af al
min Hjælpeløshed og mine tunge Synder og alle
Sunde lukkede for mig alene. Det var lange Tiders
Mare af Fortvivlelse, som da exploderede i Krise.
«Foran mig stod en stor, bredskuldret Mand,
— en Arbeidsmand i en slidt Kittel med et knudet
Dragreb over Skulderen. Han saa saa træt ud og
var saa dybt rørende at se paa. Det var, som han
bar paa saa meget og gjorde det gjerne; men det
var alligevel saa overmenneskelig tungt. Han kunde
bære det, men ikke mere heller; og han sa, saa det
gav saadan Forvisning:
«’Bed; bed’...
«Det var Jesus. Jeg havde aldrig tænkt mig ham
uden i rød, helvævet Kjortel som paa Alterbillederne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
