Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den pragtfulde Sang for Norden (Digte 89, S. 20)
hilser han det «hellige Hjem i Nord» med, at «Gud
gir dig Seiren, fordi du tror igjennem Tidernes
Taager». En lignende Tone hersker i et andet mod
«Tiden» rettet Digt «Tung Luft!» (N. Fbl. 68, For Ide
og Virkelighed 1870). «Du stakkels Tid, som
anstrengt træller — og roder bøiet om i Muld, —
hvor Stykker smaa af Sølv og Guld — du finder
frem og gjerrigt tæller, — ak! om du reiste dig og
saa, — hvor Himlen over dig er blaa!» osv. Tidens
Synd er, at den «ikke tror paa, hvad der i dens
Hjerte bor». Der gjøres Nar af Tidens «bebrillede
Visdom», der fatter — «ei Aanden, men dens
Explosion, ei Erickson, men hans Kanon»; Uviljen mod
den aandløse Lærdom er dog ægte Lie’sk, saavelsom
hans Beundring for den Videnskab, der har
Opdagerøiet.
Norden-Poesien fortsætter sig i
Leilighedsdigtene til Kongehuset og til Studenterfesterne, hvilke
sidste endnu en Tid holdt ved. Og Stemningen
holdes oppe: Nordens Ungdom styrer ind Seil-Leden
med «Nordens Eventyr ombord»:
«Det er det nye Nordens Sage,
som knopper sig i eders Vaar;
det er de store Fremtidsdage,
som i de unge Hjerter slaar!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
