Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte at melde sig, blev han til en Begyndelse
lidt flau; saadan havde han ikke tænkt sig det.
Med al mulig Anerkjendelse af Ibsens Evne finder
han i Stykket ikke megen Poesi. Det er et
«Anklageskrift», en «Indignation i fem lange Akter,»
uden at det kommer til Forsoning i den sidste
engang. Desuden, hvad Ibsen her søger at slaa, mener
han, er ikke som hos Holberg og Wessel «en udlevet
Tid, der straffes, fordi den ikke vil vige ud af
Forholdene»; det er «den nye og opgaaende Tid, hvis
Barn han selv er. Men dette er for en Digter at
gaa absurd mod Ideens Sol istedetfor med den.»
Den dybeste Grund til hans Forstemthed er
imidlertid, som han oprigtig tilstaar, den, at Stykket har
«saaret ham i hans Fædrelandskjærlighed». Det er
vistnok de hjemlige Forhold, Ibsen har set. Men
hvad Lie med en vis Smerte i Tonen bebreider
ham er, at han har set dem i Indignationens, «ikke
i Kjærlighedens Belysning».
Det er den vordende Forstaaelsens Digter, som
taler her.
— Medens han sad og skrev paa et af disse
Breve fra Norge, indløb et verdenshistorisk Bud:
Frankrig havde erklæret Krig mod Preussen. Lie
sætter Punktum og Streg... «Jeg kan ikke nægte,
at Interessen for de ’Kulturbevægelser’, som bruser
i vor lille nationale Potte, dermed hos mig for
Øieblikket har faaet et stærkt Stød,» siger han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
