Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men hans næste Tanke er: Norden, og «Norden»
betyder for ham: Sikrelse af Fædrelandet. Nu vil,
mener han, den nordiske Ide bringes, «om ikke til
fuld politisk Seier, saa ialfald et rigt Kapitel fremad
i Historien».
Endnu lever Napoleonslegenden. Der er ikke
Mulighed for, at Frankrig kan tabe mod Tyskland. —
— Den sidste og sværeste Skuffelse forestod.
Men nu var han hærdet.
Efter Sedankatastrofen skriver Lie en
«Tidsbetragtning»[1], der afslutter, hvad man kan kalde
hans politiske Forfatterskab. Det er ligesom forbi
med det gamle Europa nu.
Napoleon ofrer han uden et Suk, — lettere
vistnok, end han i sin Tid ofrede Gjest Baardsen.
Der var et temmelig raaddent Frankrig, siger han;
det er nu bortskaaret. Saa kort Gravtale fik
«Jordens interessanteste Mand».
Tilbage staar i sin Friskhed det franske Folk
selv, ildprøvet og stærkt, og det vil ikke dø; thi
det har «Tro baade paa Religion og Ideer». Dets
Genius vil, naar det gjælder tilgagns, aabenbare sig
for det og lære det at se, at det ikke i Længden
«kan staa med en Krigskunst fra 1815 og Ideer fra
1848 mod de tyske tilsvarende fra 1866». Han
er ikke uden Haab endog for denne Krig. «Det
uventede, Frankrigs Redning», kan endnu komme...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
