Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad man forlangte af Poesien, var jo
Virkelighedsfjernhed. Thi Virkeligheden var det «ideløse»,
det kjedelige. Den var det aandløse Stræv. Man
var udover den egentlige Romantik, nøiede sig ikke
længer med det rene Æventyr; der forlangtes sogar
Naturlighed af Poeterne, og Bjørnsons Bonde-Idyl
pristes som Tidemands særlig paa Grund af dens
«Realisme»; — men fra sin egen Virkelighed vilde
man bort, og Digterens Opgave blev da at skabe
en anden, «høiere Virkelighed», hvor det af Døgnets
Strid trættede Sind kunde faa hvile. Endnu i
«Samfundets Støtter» er «Det, som er stort — og langt
borte» det skjønnes Definition. Den nyopdagede
Fjeldbondeverden kom udmerket tilpas. Den laa
fjernt nok, hyllet i en let Blaadis af Sagastemning
og Sagnromantik, og var alligeyel Virkelighed; ind i
den kunde man digte al den Idyl, al den fredelige
poetiske Skjønhed, man trængte, og dog beholde
Illusionen. Noget af det samme var det nu, man
gjenfandt i «Den Fremsynte».
Bondekostumet var kastet, tilligemed
«Sagastilen» og det hele Apparat. Men det nordlandske
Milieu gav Erstatning, havde alt, hvad man kunde
ønske: Fjernheden, det Storslagne, de vældige
Modsætninger, hele dette Præg af Overordentlighed og
Æventyr, som bragte vor farveløse Hverdagslighed i
Glemsel.
Ogsaa for Lie selv har Nordlandsnaturen havt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
