Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horizont og mere og mere tilstivnende Maner; de
har faaet nok baade af Sylgjer og af taus Trofasthed
og længes efter friere Vidder, dybere Tankeindhold,
Mennesker, som man kjender og helt forstaar; —
denne Retning modtog Lies Bog som et Vaarbud.
De «mere sammensatte sjælelige Brydninger i Individet,
der er en Følge af Omgivelsernes mere mangfoldige
Paavirkning, dannede en høist interessant
Modsætning til den mindre kombinerede Psychologi i
Bondenovellen.» Bogen roses med særligt Eftertryk, fordi
den er saa «fri for al Maner,» saa «sand og naturlig».
Aftenbladets Anmelder er virkelig varm og
fremhæver særlig Bogens Sprog; det er «gjennemarbeidet
med en Dygtighed, en Prægnans og en Frihed for
Maner, som skal paaskjønnes dobbelt i en
Litteraturperiode, da hver anden Forfatter tror sig forpligtet
til at bruge Ord og Vendinger, som han aldrig vilde
tage i sin Mund,» men «som den taalmodige Pen
faar finde sig i at vride frem til Verdens
Overraskelse.»
Det klinger som et Hjertesuk efter mere Natur,
mere Sandhed, mere «Realisme».
Anmelderen har ogsaa opdaget det «lunefulde
Blik for alskens betegnende Smaatræk», der siden
skulde udvikle sig til Humor. Ogsaa Carl Ploug
er opmærksom paa dette Lune, det han dog opfatter
som satirisk, haabende, at Lie «ved Leilighed for
Alvor vil rydde op i det norske Samfund, der paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
