Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men af Fremtiden har «Lodsen» i al Stilhed
— foruden Virkelighedsretningen — noget af det,
som siden skulde vække mest Strid og hvirvle op
mest Støv, — Problemet: Kvindens Stilling, i
Ægteskabet.
Skal hun selvløst og viljeløst bøie sig og føie
sig, eller skal hun hævde sig som Personlighed, være
noget selv?
Men hos Lie var Spørgsmaalet behandlet
saaledes, at det ikke traadte frem som noget for sig,
— som et «Tankeribben, der viser gjennem Huden»,
for at bruge et udmærket Billede af Lie —, men
var sundt og helt indvoxet i selve Digtningens
Organisme. Det kunde ikke gjøre sig gjældende som
Diskussionsthema altsaa, — kunde alene virke
umiddelbart, paa Læserens Følelse, saaledes som Kunsten
skal virke.
Spørgsmaalet var ogsaa hos Lie stillet anderledes
end under den senere Kvindesagsdiskussion.
Han har tidlig været inde paa denne Sag; jeg
finder den nævnt hos ham allerede i en Artikel fra
1864. Men han har aldrig opfattet Kvinde og Mand
mekanisk og udvortes som to «lige» Væsener; for
ham stod den evige Sandhed fast, at «Mennesket»
er Mand og Kvinde tilsammen.
I et Rimbrev fra 1871 erklærer han, at som
han allerede ofte har «talt sig hed» for Kvindens
Frihedssag, saaledes vil han bestandig slaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
