Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Bogen har Humor. Politiet, det paa Uret
byggede Samfunds nødvendige Beskyttelse, er übruge
ligt, naar det gjælder. Magtens egentlige Sikker
hed er Folkets Dumhed. Folket glemmer med Glæde
sin Fornedrelse, hvis det f. Ex. faar se et pent Fyr
værkeri. Italiens Skjæbne staar paa Spil; hver
Mand er usikker; Sønners Frihed og Døtres Ære
trues hver Dag; — da arrangerer Magthaverne en
Folkefest, og Mobben jubilerer. «Miraculo!» skriger
den. «Seder! se der igjen! —Et Lys, der sprang
itu i tusind Stjerner — og regner, o! saa deiligt
ned til Jorden. — Miraculo!»
Opfatningen af Kjærligheden er helt Lie’sk,
nordisk ideal : «thi Kvinden er ei Mandens fulde
Ven, — om hun ei dele kan hans bedste Tanker
—og hjælpe ham at elske, kjæmpe for dem.» Fri
sindede unge Piger sværmede dengang for Faustina
Strozzi som senere for «Et Dukkehjem» eller «En
Handske».
Mod Sprogbehandling og Versemaal gjordes der
adskillige, tildels berettigede Indvendinger. Der er
Vers som: «at Tidens Krav kun er Murbrækkerø2» ;
«frivillig i Krigen, paa Livstid inddømt» osv. Her
om har jeg en privat Udtalelse af Lie, som ikke er
uden Interesse.
Det var første Gang, jeg traf ham, Høsten 1876
tror jeg, i Kristiania. Vi vandrede i Sludveir og
Tusmørke gjennem mange Gader, tilsidst udover Grøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
